Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Olaf Haraidsson
begave sig hen til Kong Olaf, og bleve hans Mænd: andre sendte ham
Bud, at de vilde underkaste sig ham. Ifølge dette Budskab gjorde Olaf
derfor en Nejse til Indhered, hvor han ogsaa virkelig blev tagen til Konge
i hvert Fylke, men hvor der dog endnu ikke synes at have været handlet
om de ham tilkommende Afgister. Det viste sig strar efter, at Jndthrøn-
derne endnu saa at sige bare Kappen paa begge Skuldre. Det var nemlig
slet ikke Olaf svenskes Hensigt at opgive de Besiddelser i Morge, han efter
Svoldrslaget havde erhvervet, om end hans Lensmand og Iarl var død;
han udstødte de haardeste Trusler mod Olaf digre, som han kaldte ham, og
sendte strax tvende Brødre, ved Navn Thurgot Skarde og Æsgøt Aar-
mand, hver ledsaget af 11 Mænd, til Throndhjem for at kræve Skatten af
de ham tilhørende Fylker, deels iIndhered, deels paa Møre. Skatkræverne
toge Vejen over Jemteland og kom ned i Verdalen, hvor de sammenkaldte
Bonderne og underrettede-dem om. sit Ærendr. Det maa have været ganske
kort efter Olafs eget Besøg i Egnen Bonderne raadsioge om hvad herved
var at gjøre, og svarede efter fælles Overlæg heel forsigtigt: ,,at de nok
gjerne skulde betale Sviakongen Stat, hvis kun ikke Norges Konge ogsaa
krævede den, thi de vilde ikke betale Skat to Gange." Samme Svar sik
Sendebudene i Skaun og Stjordalen: betingede Luften men ingen Penge.
Thurgvt vilde derfor rejse tilbage, men hans mere nidkjaere Broder Æsgøt
sagde at han ej betragtede deres Ærende tilburligt udført, førend de havde
talt med Kong Olaf digre og erfaret, hvad han havde i Sinde. Thurgot
erkjendte dette, og saaledes stevnede de da ud til Nidaros, hvor de skaffede
sig Herberge i et af de nys opbyggede Huse. Allerede Dagen efter ind-
fandt de sig hos Kongen, da han sad ved Bordet. Kongen bad dem komme
igjen næste Dag. Paa denne Dag lod Kongen, efter at have lydt Messe,
et Huusthing sammenkalde, og Sviakongens Mænd anmode om at indsinde
sig her. De kom, og paa Kongens Opfordring til dem om at fremsætte
deres Ærende, tog Thurgot Ordet, fortalte, hvad deres Ærende var, hvo
der havde sendt dem, og hvad Svar Indtbronderne havde givet; han sluttede
med at bede Kongen om en bestemt Erklcrring, for at de kunde vide, hvad
de havde at holde sig til. Kongen svarede: ,,saa længe Jarlerne herskede
her i Landet, var det i sin Orden, at Folket adlod dem, thi de vare ætte-
baarne til Okiget; skjønt det rigtignok havde været rettere, om Iarlerne havde
underkastet sig de retnurssige Konger i Landet, end at slutte sig til uden-
landske Konger, sætte sig op mod deres egne, og forjage dem fra Landet
med Usred. Men naar Olaf svenske gjør Fordring paa Morge, skjønner jeg
ikke med hvad Skygge af Ret han sremscctter slig Paastand; vi erindre der-
imod godt, hvilken Skade vi have lidt af ham eller hans Frænder.« Da
sagde den heftige Æsgøt: ,,det er ikke underligt, at man kalder dig
Olaf digre, siden du svarer en slig vadings Ord saa overmodigt; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
