- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
538

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

538

Olaf Haraldssom’

hvert Fylke for at holde Thing medBnnderne og lade sig hylde.· Der for-
tælles ogsaa, at han allerede nu skal have ladetde christne Love oplcese og
mange Levninger as Hedendommen afstafse Det er imidlertid neppe sand–
synligt, at han denne Gang skulde have opholdt sig saa længe derved, især da
der til dette udfordredes, at han maatte føle sig i sikker Besiddelse af Tro-
nen, hvori der endnu manglede saa meget. Paa Mørerne, i Naumsdal, i

ViUkMU Over i Throndhjem og ikke førend det følgende Aar drog sydefter.
Der er dog flere Omstændigheder-, som vise, at Olaf endnu samme Aar, han
var kommen til Throndhjem, drog tilbage igjen til Viken. Det vil erindres,
at Olaf sejrede ved Nesje den 25de·Marts. Det kunde ikke vare længe, førend
han erfarede, at Iarlen havde forladt Landet. Han tiltraadte da strax Rejsen
til Throndhjem, altsaa vistnok i Begyndelsen af April. Med gunstig Vind,
siges der, skyndte han sig forbi Vestkysten, følgelig kom han vel til Throndhjem
i det mindste sidst i April. Hvad han der udrettede, maatte han kunne have
udrettet senest indtil Høstens Begyndelse eller Midten af August. Paa den
Tid, eller noget før («det begyndte at høste«, heder det), maa Svein Jarl
være død, og Efterretningen derom maa være kommen til Throndhjem først ·i
September. Denne Efterretning-, siges der, og vistnok med Rette-, bragte
Indthrenderne til at underkaste sig. Men da Indthronderne gave desvenske
Skatkraevere et betinget Svar med Hensyn til Skatten, kunde ’de, da·diss«e
indfandt sig, endnu ej have hyldet Olaf: Thurgot og Æsgøt maa saaledes
have været i Throndhjem enten sidst i August eller først i September. « Men
deres Drab, i Forbindelse med Efterretningen om Iarlens Død, maa have
forandret Olafs Stilling og Plan, om han end fra først af havde tænkt at
forblive om Vinteren i Throndhjem. Thi nu, siden Jarlen var død«, havde
han intet Angreb paa Throndhjem at frygte, og kunde saaledes forholds-
viis være sikker paa denne Besiddelse, medens derimod Viken og Oplandene
hvert Ojeblik truedes med Angreb fra svensk Side, til Hevn for Æsgøts Drab.
Der var saaledes al Grund for Olaf til at ile sydover igjen, og sikre sig Viken
jo før jo heller. Der er tillige andre tydelige Spor af, at Sagaskriveren har
trukket dette Aars Begivenheder ud, for at faa dem til at passe iTidsregnin-
gen. Han lader, som vi have seet, Olaf strar efter Nesjeslaget thinge med
Bønderne i den vestre Deel af Viken om Antagelse, uagtet vi dog finde, at
Danekongens Sysselmand endnu opholdt lsig der, og kun flygtede da Olaf
kom didhen fra Throndhjem (Olaf den helliges Saga, Cap. 63, Snorre, Cap.

.59), ligesom det først var da ,,at alt Landsfolket i vestre Viken gik under

ham«. Hans første Færd forbi vestre Viken eller rettere Agder har saaledes
været langt hurtigere, end Sagaen angiver. Der tales og om Indretningen
af hans Gaard og Hird i Nidaros, og hans Bestræbelser for Christendommens
Ophjelpelse og Lovenes Forbedring, altsammen øiensynligt tilhørende senere
Aar, da han, som vi og ovenfor have antydet, umuligt kan have vovet at
indlade sig herpaa, førend han nogenledes havde sikret sig Herredømmet- Ja
det indsees neppe engang, hvorledes han skulde have faaet Tid til at gjøre de
nødvendige Forberedelser, ej at tale om at alt dette passer bedre paa den
næste Vinter, han sad i Throndhjem, nemlig den 4de, (i Sagaen den 5te), se
Olaf den helliges Saga, Cap. 99, Snorre, Cap. 110, efter at han havde
sikret sig Riget og sluttet Fred med den svenske Kongez. ligesom og den Yt-
ring, som forekommer om hans Bestræbelser for Christendommens Indførelse,
have et mere almindeligt, til ingen bestemt Tid sigtende Prag, og gjentages





- ; k.-.-sk—-—.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free