Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlig i Hvitingss med Erling Skjalgsson. 539«
Fjordene og Sogn svnes han ingen Modstand at have fundet, men blev ta-
gen til Konge paa hvert Lagthing, maaske ogsaa paa Hordaland, skjønt dette
hørte til Erling Skjalgssons Rige Da han kom til Karmsund, sendte han
Bud til Ei·ling, fort-slog ham at slutte For-lig, og indbod ham til et Møde
paa Hvitingsn ved Indlobet til Buknfjorden. Erling kom, og talte selv,
som det heder, med Kongen, men fandt noget andet i hans Ord end man
havde sagt ham. Erling fordrede nemlig og ventede at beholde alle de Vejtsler,
som Olaf Tryggvessen og siden Iarlerne Svein og Haakon havde givet
ham; ,,i saa Fald", sagde han til-Kongen, »skal jeg blive din Mand og hulde
Ven«. Men Kongen vilde ikke indlade sig herpaa. Han meente, at Erling
gjerne kunde være meget vel bekjendt at tage de samme Vejtsier af ham, som
han havde taget af Erik Jarl, der dog havde tilføiet ham saa stor Skade;
han lovede at gjøre ham til den fornemste blandt alle Lendermaendene iLan-
det, og sagde at han skulde sætte den største Priis paa hans Tjeneste, men
for Vejtslernes Uddeling vilde han selv raade, og vilde ej betragte Lender-
merndene som om de vare odelbaarne til de kongelige Ættebesiddelser. J
dette sidste Stykke havde Olaf fuldkommen Ret, derimod opfattede han Er-
-lings Forhold til Erik Iarl urigtigt, thi Erling havde intet Len modtaget
af- Erik, men holdt sig kun ved sin egen Magt og Anseelse; medens Erik,
om muligt, gjerne havde berovet ham alle hans Forleninger Erling
Skjalgsson havde liden Lyst til at boje sig for Kongen; ,,den Tjeneste, jeg
vder dig med min gode Vilje, maa dog være dig sordeelagtigere end den
tvungne", sagde han og afbrød Samtalen. Men Ertings Venner og
Frander hade ham paa det indstcendigste at give efter og ikke drive Sagen
til det yderste; ,,du vil jo dog alligevel«, sagde de, ,,stedse blive den fornemste
Lendermand formedelst din Dristighed, dine mægtige Frander og din —Nigdom«.
Erling som indsaa, at Kongen ikke var den, der lod sig lede eller skræmme,
medens en Kamp med ham dog var betænkelig nok, gav efter, gik Kongen
desuden for en Deel i Cap. 99 (Snorre, 110), hvor hans nceste Vinterophold
i Nidaros omtales. Se Olaf den helliges Saga, Cap. 58, 59, Snorre, Cap.
56, jvfr. Olaf den helliges Sap. 99, Snorre, Cap. 110. Her bliver det af
megen Vegt, at Fagrskinna, Cap. 98, sudtrykkeligt synes at henfore hans Be-
stræbelser for Lovgivningen og Christendommen til den Tid, da han var bleven
«Cnevoldskonge i Norge«. Og endelig, hvad der gjør Udslaget, Fagrskinna,
Cap. 93 siger udtrykkeligt, at Olaf tilbragte den første Vinter oster ved
Raumelven eller Glemmem For en saa uforbeholden Angivelse maa der dog
være nogen Autoritet, medens man derimod ved Olaf den helliges Saga altid
maa befrygte, at Sagan og Chronologen, der gik ud fra at Olaf herskede i
16 Vintre, har søgt at udstrække eetafRegjeringsaarene til tvende. De øvrige
Enkeltheder i Olafs Chronologi, saadan som den findes i Kongesagaerne,
" stemme derimod, hvad der paa sit Sted skal vises, saa noje med de sikkere
Tidsbestemcnelser, vi af andre paalidelige Skrifter kunne hente, at der neppe
kan vcere nogen Tvivl om deres Rigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
