Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjorn Stallares Sendelse til Sverige. 547
kunde komme istand, og vilde gjerne, at dette Ønske kunde blive fore-
bragt Kongen. Men ingen af dem vovede at paatage sig dette vanskelige
Hverv Endelig henvendte de sig til Bjorn Stallare, og bade ham anmode
Kongen om at sende Mænd til Kong Olaf svenske for at tilbyde Forlig.
Bjorn vilde nodig til, og undslog sigiForstningen; men da mange af hans
denner trængte paa ham, lovede han dog at tale til Kongen derom,
skjønt han ikke havde noget Haab om at denne vilde optage nogen Anmod-
ning godt, som gik ud paa at han, om end i nok saa lidet, skulde vige for
Sviakongen. En Gang, da Kongen holdt et Mode med sine Mænd og
med Bonderne, for at raadslaa om et og andet, der hørte til Landsstyrel-
sen, troede Bjorn at have fundet det rette Ojeblik til at bringe Sagen paa
Bane. Han spurgte Kongen, hvad det skulde blive til med denne Ufeed,
som nu allerede saa længe havde hersket mellem ham og Sviakongen; alle-
rede havde mangen Mand ladt sit Liv, uden at det endnu var afgjort, hvor meget
hver af Kongekne skulde have af Niget; og de, der havde ledsaget Kongen fra det
nordenfseldske, længtede hjem. ,,Tet er«, sluttede han, ,,saa vel Lendermccn-
denes, som de ovrige Krigeres og Bendernes Onfke, at man paa en eller
anden Maade kunde faa Sagen afgjort, og siden vi nu have Fred og Stil-
stand med Veftgauterne og deres Iarl, tykkes det flere som om dette bar
den beleiligfte Tid til at sende Mænd til Sviakongen for at byde Forlig,
et Tilbud, som sikkert mange af dem, der omgive Sviakongen, ville under-
støtte, da det er til Gavn saa vel for Sveriges, som for Norges Indbyg-
gere«. Bjorns Tale blev modtagen med lydelige Bifaldsytringer. Kongen
vaegrede sig ikke ved at opfylde det almindelige Ønske men lod dog Bjorn
fole, hvor lidet tilfreds han var med hans Optræden, thi han svarede: ,,har
du engang, Bjorn, fremsat dette Naad, er det heller ikke mere end billigt, at
du selv forsøger det; du skal selv rejse i dette Ærende, og er da Naadet
godt, nyder du selv godt deraf, men er der nogen Fare forbunden dermed,
saa er det din egen Skyld: det er desuden dit Embede at tale i Forsam-
linger paa mine Vegne«. Med disse Ord stod Kongen op og gik til Kirke
for at høre Hojmessez siden gik han til Bords. Bjorn var meget ilde
tilmode over dette uventede og hojst uvelkoinne Hverv, som var blevet ham
paalagt. I denne Tid opholdt just Hjalte Skeggesfon1) sig ved Olafs
Hof. Han var nylig kommen fra Island efter Kongens egen Anmodning;
thi allerede under sit sidste Ophold i Throndhjem havde Olaf sendt Bud
efter ham, fornemmelig for at raadslaa med ham om de nodvendige For-
holdsregler til Christendommen-3 Ophjelpelse paa hans Fædreneo, men og-
saa, som det synes, for at benytte hans Klogskab og Anseelse ved Under-
l) Om Hjalte Skeggessom Gissur hvites Svigersøn, en af Jslands fornemste
Hovdinger og Christendommens ivrige Befordrere, se især oofr. S. 345—355.
35««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
