Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Oiaf Haraldescn·
paa det bedste og stadseligste. Der samlede sig ogsaa en talrig og udvalgt
Skare om ham. De fleste Stormænd indfandt sig, ledsagede af de ypperste
blandt deres Omgivelser. Enhver havde grebet sig an efter yderste Evne
med Hensyn til Klæder, Vaaben og Skibe. Kong Olaf maa saaledes være
kommen til Kongehelle i et meget prægtigt Optog, og Gemytterne maa have
været meget spendte af Forventning om al den Stads og Herlighed,man nu skulde
faa at see. Men man ventede og ventede i lang Tid, og ingen Sviakonge
kom. Olas lod spørge vidt og bredt, om nogen havde hørt til ham, eller
vidste hvad han tog sig for, men ingen kunde sige ham Besked derom. Til-
sidst sendte han Folk op i Gautland til Nagnvald Jarl, for at spørge om
han vidste Aarsagen, hvorfor Sviakongen ikke indfandt sig til Modet, men
Iarlen kunde heller ikke give anden Forklaring, end at Sviakongen, naar han
var paa Nejser, ofte otservseldedes med saa mange Forretninger, at han der-
ved forsinkedes ud over den bestemte Tid: hvis ikke dette nu var Tilfældet,
skulde han nærmere underrette Olaf om den egentlige Aarsag, naar han
havde erfaret den. ! «
Aarsagen til Sviakongens Udeblivelse var den, at Giftermaalet saa
vel som Fredsslutningen var ham aldeles imod. Han havde vel, af Frygt
for Bonderne, givet sit Samtykke dertil, men dette aftvungne Samtykke
kunde ej være oprigtigt, og hans Hensigt var, lige fra Forstningen af, som
man tydeligt kan see, at tilbagekalde det, i det mindste hvad Giftermaalet
angaae, naar Lejlighed gaves, og naar han ikke længer truedes af en over-
legen Bondehob Man maa ogsaa indrømme, at for en Mand med hans
Stolthed, som han ·vel tildeels ogsaa havde arvet efter sin Moder, maatte
det være haardt at give sit Samtykke til et Giftermaal, som dette, der, saa-
ledes som Forholdene paa deTider endnu vare beskafne, virkelig maatte kaldes
saare ulige. Olaf svenske var uimodsigeligt den bojbyrdigste af Nordens
daværende Konger1). Han nedstammede i lige Linje fra Nagnar Lodbrok,
og uagtet den danske Konge roste sig af det samme, maatte der dog i denne
Henseende herske nogen Tvivl 2); saa meget var i det mindste vist, at de
svenske Konger saa godt som den hele Tid siden Nagnar Lodbroks Tage
havde været Overkonger, og til forskjellige Tider endog hersket over Dan-
mark 3), medens det egentlig forst var Knut, der havde gjort Danmark mæg-
tigt og anseet. Norge var derimod ikke engang anerkjendt som et samlet
1) Uppsala2Ætten er den fornemste af alle Ætter i Norden, siger senere Arnvid
blinde, da den nedstammer fra Guderne selv.
2) Se herom ovenfor, 1 V. S. 375, 376.
3) Atter-sidst havde dette været Iilfaeldeh da, som vi have seet, Erik Sejrsael og
Olaf svenske selv havde hersket over Danmark. Men ogsaa tidligere synes
Bjorn Iernside og hans nærmeste Efterfølgere, at have optraadt med For-
dringer paa Overherredommet i Norden, se l B. S. 375, 376, 7l4-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
