Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldsfon gift med Aastrid« 563
han har selv beskrevet sine Gjenvordigheder i et Digt om denne Reise, kal-
det Osterfarerviserne I). Nagnvald Jarl tog meget venskabeligt mod Sig-
bvat, som forblev der temmelig længe, og erfarede af Breve fra Jngegerd
at Kong Iarvslav i Holmgard eller Novgorod havde ladet bejle til hende
ved Gesandter, der nu befandt sig ved hendes Faders Hof, — sandsynligviis
ogsaa for at bede om Hjelp mod Jarostavs Modstander Svjatovolk, —
og at denne havde givet et gunstigt Svar. Haabet om at Giftermaalet
mellem Norges Konge og Ingegerd kunde komme istand, var saaledes ganske
forbi. Men Olaf svenske havde endnu en Datter, ved Navn Aastrid.
Hun var vel ikke egtefod, som Ingegerd, thi hendes Moder Edla, Datter
af en vendisk Jarl, og fangen paa et Krigstog, havde kun turretOlafs Frille-
med hvem han havde haft siere Børn, forend han blev gift; men hun
var dog baade smuk og forstandig og meget afholdt. Hendes Stifmoder,
Dronningen 2), havde ej kunnet lide sin Mands Slegfredborn, hvorfor de
vare satte til Opfostring paa forskjellige Steder; saaledes fendtes Sønnen,
Emund, til sine Frernder i Vendland, og Aastrid blev opfostret i Besta-
gautland hos en anseet Mand, ved Navn Egil Aastrid kom just i Be-
sog til Ragnvalds Hof, medens Sighvat opholdt sig der. Han blev snart
kjendt med hende, især da hun allerede paa sine Besøg hos sin Fader havde
hort ham omtale af hans Svsterson Ottar svarte. Iarlen spurgte Sighvat,
om han ikke troede at Kong Olaf Haraldsson gjerne vilde faa Aastrid til
Egte, thi i saa Fald vilde man ikke engang spørge Sviakongen om Lov,
L) Det er disse Viser, af hvilke, som ovenfor omtalt, enkelte Vers synes at have
varet udrevne og fortolkede som om de handlede om en tidligere Rejse, Sig-
hvat skulde have foretaget. Blandt de Gjenvordigheder, som omtales, ere, at
Sighvat, førend han kom til Eid (nu EdiEds Sogn, i Vedbohered, Dalsland),
kun med stor Fare kom overAaen (rimeligviis den, der forbinder Long med Storeleeiz
derpaa drog han over den tolv Mile lange Ed-Skov, hvor Gautland begyndte.
Paa en Gaard, kaldet Hos (Storehof t Skaaningshered?) sik han om Aftenen
ej Lov til at komme ind, fordi der, som man sagde, holdtes helligtz paa en an-
den Gaard blev han afviist, fordi der anstilledes Alfeblot. En anden Aften
blev han afviift af 3 Bonder, der alle hed Live. Se Olaf den helliges Saga,
Cap. 70, 86, Snorre, Cap. 70, 92.
s) Dronningens Navn nævnes ikke i vore Sagaerz derimod siger Mag. Adam,
(ll. 37), at hun hed «Cstred« d. e. Aastrid, og var fra Abotriternes Land.
Ligeledes heder det i den legendarifke Saga, Cap. 46, at Olaf Sviakonges
Hustru hed Aastrid og var vendisk· Dette stemmer dog ikke med, hvad der
senere siges i Olaf den helliges Saga, Cap. 89, Snorre, Cap. 96, at In-
gegerd, Dronningens Datter, var paa alle Sider af Uppsala Æt, medens
Frilledatteren Aastrid var halv vendiskz fe nedenfor S. 569, det-er vel derfor
ogsaa urigtigt. Da det tillige skulde synes som om Jngegerds Gaarde paa
Ulleraker var hendes modrene Besiddelser, maa man antage, at Mag. Adam
har misforstaaet fin Hjemmelsmand Kong Sven Ulfssan, og at Ytringen i
den legendariske Saga middelbart hidrører fra Mag. Adams Verk.
- 36 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
