Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jngegerd gift med Iaroslav. 565
ment. Dette tilsagde Gesandterne hende paa Jaroslavs Vegne. Hun
betingede sig tillige at maatte vælge en Mand fra Sverige til at følge med
hende, og at hani Gardarike skulde bære samme Titel og nyde samme Hedder,
som hjemme. Ogsaa deri samtykkede saavel hendes Fader, som Gesandlerne.
Da valgte hun Nagnvald Iarl for saaledes at unddrage ham sin Faders
Vrede. Kongen blev yderst forbitret over Valget, og sagde, at. Nagnvald
tvertimod fortjente at hænges som Landsforræder, fordi han havde fort
Kongens Datter til Morge, for at blive den digre Mands Frille. Men
Jngegerd svarede, at Loftet nu engang var givet, og derfor ikke kunde tilba-
gekaldes Kongen maatte da foje sig efter hendes Onsk—e, og samtykkede i,
at Nagnvald uden Hinder forlod Sverige; men han lagde til, at Nagnvald
aldrig skulde komme for hans Oer eller til Svithjod, saa længe han levede.
Ingegerd lod nu Iarlen underrette herom, og bestemte ham et Sted, hvor
de kunde mødes-, for at rejse tilsammen til Gardarike. Jarlen gjorde sig
strax rede, drog til Oftergautland, skaffede sig der Skibe; mødte Jngegerd
Paa det bestemte Sted, og fulgte med hende til Gardarike, hvor hun overdrog
ham det hende tilstaaede Livgeding, Aldegjeborg l) med Distrikt, som Iarldomme
Her skal han have hersket i lang Tid 2).
Sviakongen truede ej alene Nagnvald Iarl, men ogsaa Vestgauterne
selv med Hevn- og Straf, fordi de havde sluttet Stilstand med Norges
Konge, og foretrukket at holde Venskab med ham for at føre en ødelæggende
Grtrndsekrig Fornemmelig rettede hans Harme sig mod dem, der havde
fulgt Jarlen og Aastrid paa hendes Brudeferd til Morge. Efter Iarlens
Bortrejse herskede der i den Anledning stor Uro blandt cFestgauterne De
holdt oftere Thing med hinanden og raadsloge om hvad de skulde gribe til.
Nogle foresloge, at man. skulde underkaste sig Norges Konge, for at nyde
hans Beskyttelse. Andre fraraadede det, fordi Norges Hovedstyrke var for
l) Om Aldegjeborg, saa kaldet efter Aldagen, Aldegja eller Ladoga, se ovenfor
S. 86· .
2) Olaf den helliges Saga, Cap. 88, Snorre, Cap. 95. Ragnvald Iarl dode
kort for Stiklestadslaget 1030, se Harald Sigurdssons Saga, Cap. 2,
Fagrsk. Cap. l49, jvfr. Eimunds Thaatt, Slutning. Ak Jngegerd egtede Iaroslav
« netop idet her angivne Aar, 1019, ogat det i alle Fald ej kan have
»været, hvad nogle antage-, i 1020, viser sig deraf, at de russiske Unaa-
ler udtrykkeligt sige at Vladimir, der ifølge Olaf den helliges Saga var
Jarosiavs og Ingegerds ældste Sort, blev fad 1020; i hvilket Aar han ej
kunde være fed, hvis Ingetzerd om Sommeren 1020 havde egtet hans Fa-
der.·· Jngegerd antog, som sædvanligt med de russifke Dronninger, ved
Giftermaalet, eller rettere ved Daaben til den græske Kirke, Navnet Anna.·
Enkelte have troet, at Jagermannland, paa finlandsk kaldet Ingerin:niaa, har
faaet sit Navn "efter’«Ingegerd (der nu som oftest udtales Inger)z det ck
dog meget tvivlionits saa meget er vist, at,,Jngermannland« nærmest kommer
af ,,Jngerincendene«, der og kaldes Jngrier, paa russist thorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
