Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Olaf Haraldssom
ledes, at den, der hadede Fred og tragtede efter Smaating, medens han lod
de store fare, maatte kaldes baade trættekjær, ondskabsfuld og tosset; at
denne Suert saaledes rammede Kongen selv; thi han behøvede ej at frygte
enten Norges Konge eller Dattekongen eller nogen anden, saa længe Svi-
arnes Hær vilde folge ham, men hvis forst Landets eget Folk vendte sig
imod ham, vidste man ingen Udvei: nu vare virkelig- mange misfornojede
med at han havde brudt sit Loste til Norges Konge, men endnu mere over
at han havde trodset Allslnsrjardonmien paa Uppsala Thing ,,Hvem er de «,
spurgte Kongen, ,,som have stiftet dette Anslag og vilde skille mig ved mit
Nigexsp »Det er alle Sviarne«, svarede Freyvid, ,,som ville have sin gamle
Lov og fulde Net; see eder kun om, hvor faa Hovdinger der er her til-
stede om eder! endog vi Diaadgivere skulde være tolv, men ere. ikke flere
end sex, fordi de ovrige have forladt Byen-og begibet sig ud i Heredet for
at holde Thing med Landfolket: sandt at sige, er allerede Hæror opskaaren
og omsendt, og et Nefsething tilstevnet. A Man har anmodet os Brødre om
at deeltage i dette Anslag, men vi veegrede os derved, da vi ej vilde have
Navn af Forra«dere, thi dette var heller ikke vor Fader før os«. Kongen
blev nu alvorlig bekymret, og spurgte Hovdingerue om Naad.· Arnvid raa-
dede ham til at drage ned til sine Skive ved Aaroseu (hvor det nuv.ærende
Upsala ligger), fare ud i Mirlarem og stevne Folket til sig med Venlighed
og gode Løfter om at ville overholde Lov og Lande-ret; han skulde see til
at saa standset Hæroren, der endnu ikke kunde have naaet langt; derpaa
skulde han sende sine paalideligste Mænd til Bonderne for at underhandle
med dem. Kongen samthkkede heri, og foreslog Brodrene at drage til Bøn-
derne paa hans Vegne. Tvorvid sagde at han helst vilde blive hos Kongen,
men at dennes ti- eller tolvaarige egtefodde Søn Jakob burde folge med
hans Brodre til Bonderne, da dette nok kunde behoves3· Derved blev det;
Olaf drog til sine Skive og samlede en talrig Skare; Frehvid og Aln-
vid derimod rede ud til Ulleraker og toge Kongesonnen Jakob med sig,
dog i al Hemmelighed Det forholdt sig. virkelig saaledes, at Bonderne
havde flokket sig sammen, for at gjore Opror; Emund Lagmand havde den
hele Tid, siden han forlod Uppsala, været meget virksom, og paa forskjellige
Kanter samlede der sig Oprorsslokke efter hans Tilskhndelse. Hvad der me-
get bidrog til Forhitrelsen mod Kongen var og, som det lader, den Omstæn-
dighed, at hans Iver for Christendommen mishagede de mange Hedninger,
der endnu fandtes blandt Sviarne, især da det hed, at han med det forste
vilde lade opbrænde Templet i Upvsala l). Frehvid og Arnvid tilbode sig
ligesom at gjore fælles Sag med lle-Sviarnes Flok, og da mange asOprø-
rerne vare deres Venner og Frænder, tog man med Glæde derimod. Det
1) Dette fortælles af Adam af Baner-sii- ll. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
