Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
l
Fred i Kongehellr. 571
at kaste; denne skal have svaret at Gud nok, om han vilde, kunde unde ham
et lige saa godt Kast, hvorefter han ligeledes skal have kastet Serer alle.
Atter skal nu Sviakvngen have kastet Sexer alle, men da Olaf, Rov-
ges Konge, igjen kastede, skal den ene Terning være gaaet itu, saa at der
tilsammen laa ·130jne oppe, og Bogden saaledes kom til at tilhøre Norge1)·
Af hvad der senere berettes, erfarer man, at Olaf, erges Konge, fremde-
les betragtede sig som Herre over Jemteland; Vermeland derimod synes at
være anseet som tilhørende Gautland 2).
Fredsslutningen i Kongehelle er merkelig, ej alene fordi Olaf derved
for en Tidlang befriedes fra fremmede Fiender og sik frie Hænder til at
ordne Rigets indre Anliggender, men ogsaa fordi det var den første Gang
at Notges Selvstændighed og Uafhængighed erkjendtes af en fremmed Magt,
og den forste Gang, at han eller overhoved noget Medlem af Harald Haar-
fagres Æt behandledes og anerkjendtes af en Lodbroke-Ætling som Lige-
mand og lovlig Overkonge over Norge Den er derfor at betragte som det
første Skridt, hvorved Notge traadte ind i de bestaaende Kongerigers, og
Notges Kongeæt i de legitime Kongeslægters Række De Begivenheder,
som gik umiddelbart forud for Fredsslutningen og nærmest fremkaldte den,
ere tillige merkelige, fordi de vise, hvilken venskabelig Stemning der paa
denne Tid raadede mellem Norges og Sveriges Judbyggere, i den Grad,
at Sviakongens haardnakkede Lyst til at underkaste sig Nerge endog nær
havde kostet ham Tronen 3).
1)·Hvilken·Bygd dette var, vides ikke neie; som bekjendt, er der i den sydlige
Deel af Hisingen en Strækning, som altid, og endnu den Dag i Dag, har væ-
ret regnet til Gautlandz ved Siden af denne maa vel altsaa hiin omtvistede
Bygd have ligget. Sagaen paaberaaber sig for øvrigt som Hjemmelsmand
for denne Beretning en vis Thorstein frode, om hvilken intet nærmere vides.
s) I Brynjulf Ulvaldes Grændseangivelse nævnes Gautelven som Grændse alene
mellem Vinteren og Havet, hvorved rigtignok Dalsland synes at maatte være
regnet til Norgez derimod nævnes Skovmarkerne og Eldskogen længer mod
Nord, hvoraf det altsaa fremgaar, at Vermeland regnedes til Sverige. Lige-
ledes nævnes Eidskogen saavel i den legendariske Olafssaga, Cap. 40, som iOdd
Munks Olaf Tryggvessons Saga, Cap. 15, som Norges Lstgrandse.
s) Olaf den helliges Saga, Cap. 83—89, Snorre, Cap. 88——97. Det er Frem-
stillingen i disse, som ovenfor er fulgt, deels fordi den i og for sig, trods de
enkelte nys paapegede mindre væsentlige Urigtigheder, er den sandsynligste og
med de øvrige spaalidelige Efterretninger om de Tiders Begivenheder meest
overeensstemmende, deels fordi den og unegteligt er den ældste og bedste, og bærer
umiskjendeligt Spor af at hidrøre fra Tje- og Øre-Vidner. Den legendariske
Olafssaga, Cap. 42——46, fremstiller Forhandlingerne langt anderledes, og aa-
benbart langt mindre rigtigt,"hvorfor vi heller ikke ovenfor have taget Hensyn
dertil. Da dens Fremstilling dog ivisse Henseender er merkelig nok, og
tillige indeholder eet og andet, der maaske nærmere kan oplyse eller forklare
den anden, bør den ej forbigaaes med Taushed, og vi ville derfor her meddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
