Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Olaf Haraldssøn.
det Nordenfjeldske Da nu hertil kom, at Christendommen allerede havde
faaet et troggere Fodfæste i Viken end andensteds i Landet, deels fordi den
tidlixlst bavde været udbredt her, og deels fordi Viken selv stod i nærmere
Forbindelse med Danmark og andre christne Lande, er det temmelig let at
forstaa, hvorledes Olaf kunde vove, endog med Eftertryk og alvorlig Streng-
hed at opbjelpe og udbrede Christendommen i disse Egne, forend han endnu
havde faaet de farlige Stridigheder med Sviakongen bilagte. JViken, siges
der udtrykkcligt, var den christne Tro langt mere bekjendt end nord i Lan-
det, thi der fandtes baade Vinter og Sommer en Mængde saavel danske
som sariste Kjobmænd, og Vittierjerne pleiede desuden meget at fare inob-
ferd paa England, Sarland, Flandern eller Danmark; andre laa i Viking
og havde Vinterophold i christne Lande 1). Anderledes forholdt det sig
derimod i Oplandene, hvor, som vi have seet, Christendommen neppe engang
havde naaet hen, undtagen til Ningerike og de nærmest otnliggende Egne 2).
han, hjemkommen fra Skara, forsikrer Olaf at Ragnvald er hans paalidelige
Ven. At Sighvat skulde have besøgt Ragnvald iGardarike er maaske en urig-
tig Opfatning af hvad der forekommer i et Vers af Østerfarerviserne: »Yp-
perlige Olaf, jeg har troligen udfart dit Ærende, og traf den mægtige Magn-
valdz jeg foredrog den gavmilde Fyrstes mange Anliggender-, da jeg hørte de
grejde Taler af Hirdmanden i Garde«. Thi dette, der sigter til at Sighvat
havde hørt hvad Gesandterne fra Gardarike havde forebragt ved det svenske
Hof, kan ogsaa konstrueres saaledes: »jeg foredrog den gavmilde Fyrstes mange
Anliggender i Garde, da jeg hørte Hirdmandens grejde Taler«« og følger man
denne Fortolkning, maa Sighvat altsaa have varet i Garde. Nu maa det
vistnok erkjendes, at Sighvats Ord: »jeg hørte Hirdmandens grejde Taler«
o. s. v. synes at tyde paa at han personligen havde hørt ham, ikke blot mid-
delbart gjennem Breve eller mundtlig Overleverelse erfaret hans Ordz ligeledes
heder detiet af Sighvats Vers: »jeg blev iHost sendt paa en lang Rejse op til
Svithjod«, hvoraf man synes at skulle formode,at Sighvatvirkelig selv har været
oppe iUppsala, om end ganske hemmeligt (jvfr. o.S. 570, Not.) Men derfor behøver
han ej at have været heelt iHolmgard, hvad der heller ikke var nødvendigt, saa længe
Ragnvald ej var flyttet derhen. Vanskeligere at forklare er derimod Slutningen af
Sighvats Vers om Ragnvalds Trofkab, saaledes som det anføres i Olaf den
hell. Saga, Cap. 86 (Fagrskinna har her, merkeligt nok, Slutningen af et
andet Vers): «jeg kjender ham (Ra.znvald), som den bedste Ven, du, Konge,
har i Austerveg, langs med det grønne Hav«. Thi heraf synes det virkeligt, som om
Ragnvald, da Visen digtedes, alt var kommen til Aldegjeborg, eftersom Vestergaut-
land dog ej kunde siges at ligge iAusterveg, eller hiinsides Havet. Hvad man
her skulde gjette paa, var, at Sighvat virkelig siden, efter at Ragnvald var
forflyttet, har gjort en Rejse til ham paa Kongens Vegne, hvorom de øvrige
Sagaer tie. — En anden forunderlig Omstændighed ved Sighvats Vers er,
at han etsteds kalder Ragnvald «Ulfs Broder« istedetfor »Ulfs Søns-; og
strar efter ligefrem nævner ,,Ulf«.
1) Olaf den hell. Saga, Cap. 64, Snorre, Cap. 62.
2) Se ovf. S. 316.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
