- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
582

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

582 Olaf Haraldssom

snaksom, talte om gamle Begivenheder fra den Tid, han var Konge, og yt-
rede sin Harme over dem, der havde skilt ham ved al hans forrige Magt
og Lykke, og gjort ham til et Almisselem. »Men hvad der synes mig
aller tyngst«, sagde han, »det er at du og mine andre Frænder, af hvem vi
ventede os saa meget, skulle vanslargte, saa at I ej hevne de Forhannelser«
der ere tilføjede vor Æt«. Svein indvendte, at der var alt for stor Over-
magt at hinde an med. Norek svarede, at han endda nogenledes skulde
kunne trøste sig over den Skjendsel og Mishandling, han havde lidt, naar
han kunde drive det dertil, at han, skjønt blind, sejrede over den, der over-
vandt ham sovende. Olaf digre troede sig nu sikker, og det var en let Sag
at tage ham af Dage. Selv vilde han gjerne forsøge derpaa, hvis ikke
hans Blindhrd hindrede ham deri; men han skulde finde paa et godt Raad
dertil, og haabede at Svein vildeudfore det. Naar Olaf var dræbt, for-
udsaa han, at hans Fiender vildeerhverve Niget, og hvis han da selv blev
Konge, skulde Svein blive hans Iarl«. Disse Overtalelser virkede. Svein
paatog sig at myrde Kongen, og Norek stillede det saaledes til, at naar
Kongen gik til Aftensang, skulde Svein staa med draget Sar ude i Svalen,
og gjennetnborehatn, i det han kom ud af Stuen. Svein indtog sin Plads,
men da Kongen gik ud af Stuen, kom han hurtigere ind paa Svein,· end
denne ventede, Kongens Blik mødte hans: han blegnede og blev ganske haand-
salden· Kongen merkede hans Forvirring, spurgte hvad der var paa Færde,
og om han vilde svige ham. Svein kastede Kappen og Saxet fra sig, faldt
Kongen til Fode og sagde: »Alt i Guds og eders Vold, Konge !" Kongen
lod ham gribe og lægge i Lænker, men skjenkede ham dog siden Livet, og
lod ham senere forlade Landet. Nørek lod han ikke længer sidde ved sin
Side, men paa den anden Bænk, han lod ham heller ikke længer sove i sit
eget Sovekammer, men i et andet, hvor der sov mange Hirdmcrnd Til ·"at
opvarte ham satte han to Hirdmættd, af prøvet Troskab og Spaalidelighed:
de maatte hverken Dag eller Nat vige fra ham.

Norek lod sig imidlertid ikke afskrække-ved sit første Uheld, men sme-
dede nye Planer, deels til sin Befrielse, deels til at tage Kongen af Dage.
Han forandrede nu tildeels sin Opførsel Vel var han endnu fofte mange
Dage stuur og ordknap, men stundom var han igjen saa lystig, at hvert Ord,
han sagde, vakte Munterhed; stundom var han ogsaa onskabsfuld i sin Tale.
Som oftest drak han kun lidet, men undertiden drak han igjen alle dem, der
vare om ham, under Bordet. Da han var rigeligt forsynet med Lomme-
penge, plejede han ofte, førend han gik til Sængs, at lade nogle Kander
Mjod bringe ind iKantmeret og give alle de tilstedeværende at drikke, hvor-
for han blev meget yndet. Dette skede især, da Kongen med sit Følge var
kommen til Tunsberg, thi der vare allerede mange danske og saxiske Skibe
saa vel som Notdfarere ankomne, og der var fuldt op af al Slags Mad-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free