Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Enevolds-Herredømme befcestett 589
(30. Olafs Bestræbelser for Christendommen og Tog til iHaalogaland
Efter de oplandste Kongers Nederlag og Freden med Sverige havde
Olaf saaledes beferstet sit Herredonnne i Viken og paa Oplandene« at hans
Nærværelse der ej længer var nødvendig Han var nu, siger Sagaen, Ene-
voldstonge over det hele Land, medens Harald Haarfagre derimod havde
mange Fhlteskonger under sig: han havde nu ved fredelig Overeenskomst
faaet den Deel af Landet, som Sviakongen havde haft; Danekongens forrige
Deel havde han taget med Magt, og herskede der lige saa fuldt som anden-
steds iLandet Han kunde saaledes nu uforstyrret udføre sin store Plan, al-
om en Seir, Jaroslav vandt over Sviatopolk ved ilta, og lade denne da i
Landflygtighed, men vide derimod igjen intet om at han faldt for Eimimds
Haand. Sagan lader Brjatsheslav do 3 Aar efter Forliget med Jaroscav,
medens han ifølge de russiskeAnnaler ej døde førend 10445 dette kan vel forkla-
res saaledes, at Brjatsheslav tre Aar derefter-, ja maaske tidligere, atter har
maattet forlade Kijev. Dette er nemlig meget muligt, om det end ikke omta-
· les i de russiske Annaler, da disse paa dette Sted ere meget korte og ufuld-
stændige· Det grandser endog naesten til Vished, naar man erindrer-, hvad vi
ovenfor (S. 482) have paapeget, at der blandt de Underskrifter under et af
Kong Knut den mægtige i Aaret 1026 i England ndstedt Gavebrev findes
Navnet lertsleos dux strax i Førstningen, mellem Navnene paa Kongens
nærmeste Frcender eller besvogrede. Det var netop 4 Aar efter Aaret 1022, i
hvilket vel Forliget mellem Jaroslav og Brjatfheslav sluttedesz Wrytsleof er
aabenbart en Forvanskning af Vratislav, der igjen er den vendiske Form for
»Brjatsheslav«, og det ligger saaledes meget ncer at antage hiin Wrytsleoffor
Brjatsheslav, der paa den Tid, og maaske forjagen fra Rusland Aaret forud,
opholdt sig hos Knut. Naar vi derhos leese hos Florents af Worcester (ved
1028), at Jarlen Haakon Eriksson skulde egte en Datter af Knuts Sy-
ster Gunnhild og den vendiske Kong Whrtgeorn, kunne vi, som allerede be-
. merket, neppe undgaa at opstille den Gisning, at Brjatsheslav havde egtet
»" Knuts System og at han saaledes ikke er nogen anden end hiin «Wyrt-
georn Vendernes Konge-A Thi ,,Wyrtgeorn« (.Vortigern), med hvilket
Navn Anglerne fra de tidligste Tider af deres Ophold i England vare
fortrolige —· det er nemlig Navnet paa den britiske Konge, som ifolge det
gamle Sagn indkaldteHengest og Horsa »— maatte af en Angler let kunne
forvexles med det mere fremmede Wrytfleof eller Wyrtsleof, da ,,le(’)f« og
- ,,georn« i flere Forbindelser og Sammensætninger ncesten ere eenstydige, hvil-
ket endnu viser sig iTydfk, hvor »lieber« anvendes som Kornvarativ af ,,gern«.
Den fjernere boende og mindre vel underrettede Englcrnder kunde letteligen
begaa den Fejl at kalde en Fyrste i Polotsk Vendernes (d. e. SlavernessKonge,
ifeer da ,,Rugi«(Rügerne) ikke sjalden forvexles med «·Nusserne« og omvendt,
ligesom vi ogsaa senere i vore egne Sagaer finde Brjatjheslavs Ætling, Fyrst
Volodar Glebovitsh, kaldet »Baladar, Konge af Polen«« Antages det, at
Gisningen er rigtig, har man der Nøglen til, hvorfor «ertsleof«i 1026
opholdt sig hos Knut, og man maa da vel ogsaa formode, at det har varet
Knuts middelbare eller umiddelbare Hjelp, som atter gjengav ham Besiddelsen
af Polotsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
