Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 Olaf Haraldsson.
af det Slags«1). " Da den angliske Besolkning selv allerede for Aarhundre-
der’’ siden var rl)ristnet, og Hedendommen hos den gansie synes at have væ-
ret glemt, maa hine Bestemmelser nærmest gjelde de nordiske, eller deels
danske, deels norske Beboere af England, og maaske for saa vidt især de
norske, som de danske vel allerede i det hele taget tidligere v»a"re·’blevn·e
vundne for Christendommen ««3i have saaledes her fremdeles Exempler paa,
af hvad Slags den Hedendom var, der trods Christendommens Indførelse
endnu hemmeligen holdt sig blandt de saakaldte Omvendte eller Christne. Af
de Ceremonier, hvormed Spaadin og Sejd fremmedes, endog efter Chri-
stendommens Indførelse, indeholder vore Sagaer flere Bestrivelser. Da
Thrond i Gote paa Færøerne saaledes, som vi have berettet, vilde iidforske
hvorledes det var gaaet til ved Sigmund Brestessons Drab," lod-han, som
det siges, i fleres Nærværelse store Jlde optænde iJldhuset, lod fire
Grinder sætte sammen ien Firkant, og lod uden om denne ni saakaldte
Reiter eller Afsatser indriste paa Gulvet, der her, som sædvanligt, var den
blotte Jord. Selv satte han sig paa en Stol mellem Ilden og Grinderne,
idet han forbod de tilstedeværende at tale til ham; og en Stund efter, for-
tælles der, saa man virkelig Gjenfærdene først af Einar Sudroing,- siden af
Thore Veinesson og- endelig af Sigmund Brestesson vise sig, hine vaade,
denne med Hovedet under Armen; hvoraf da Thi-ond sluttede at han var
dræbt, men de to andre druknede 2). Denne Ceremoni hørte nærmest til
hvad der i vore ældre Love kaldes ,,Udesidden for at opvække Trolde«,
hvortil man vel i tsidtloftigForstand ogsaa regnede Gjensærdeneaf de Døde
Siden der i Lovene omtales forbudne Spaadomme, kan man neppe tvivle
paa-; at der endnusvandrede o·m paa Landet flere af de saakaldte Valer eller
Bolt-er, ogsaa kaldte Spasakoney der sædvanligviis droge fra Gaard til Gaard,
og bleve godt modtagne og bevertede, dog maaske mere af Frygt for deres
Forbandelser, end af Kjærlighed til dem og deres «3æsenx iførte en Dragt,
beregnet paa at vække Opmerksomhed og indgr)de Ærefrygt, forkyndte de
efter mange mystiske og lmjtidelige Forberedelser, det Tilkommende; som of-
test i temmelig forblommede, orakelmæssigeOrd. Endog paa det fjerne og nys
befolkede Grønland, hvor dog paa den anden Side Landets særegne Naturbe-
fkaffenhed begunstigede Overtro, fandtes saadanne. Da der, strax efter-eller
1) Cmites domas, Cap. 5. Ved Mordverk (mordweorc) forstodes vistnok kun ·
,,skjult·Verk« (d. e. hedenske Ceremonier), der maatte drives og udfores iSng
formedelst dets Slethed. "
2) Fareyinga Saga, Cap 37—4l, jvfr ovenforS 417.Rimeligviis har det kun
været Thrond, som selv har fortalt hvad han saa, men i Tidens Løb er det
fremstillet som om ogsaa de øvrige saa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
