Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 ·Olaf Haraldssoii.
lliursen Hun sang Vardlokkerne saa godt, at Valen og alle de tilstedevæ-
rende roste hende derfor, og Valen forudsagde nu; at llaaret ej skulde vare
længere end til næste Aar l). Naar der blandt de Christne paa Gronland
kunde oves slig hedenst Overtro, kan det vel neppehave været meget bedre
iNorge Meget deraf hvilede paa den naive Opfatning af de hedenske
Neligionsforhold hvorpaa endog de ehristne Religionslerrere sædvanligviis
grundede deres Prædikener. De fremstille-de, som vi allerede ovenfor have
omtalt, de hedeuske Guder ikke som blotte Fantasi-Fostre, de søgte ej at
bortreesounere deres Tilværelse men deslildrede dem, og tænkte sig dem vel
ogsaa, som virkelige med overnaturlig Magt begavede Delene-r, der nu vare
Christendommen siendste og saaledes maatte regnes i Klasse med sde onde
Aander; de betragtede dem endog som Udsendinger aijakvelem der ved
deres Hjelp vilde lokte Qlienneskerne i Fordærvelse Men paa den Maade
Lidelsiades ikke egentlig Troen paa disse Væsener Den erklæredes kun for
en slet og fordærvelig Tro i Forhold til den rette Tro eller Christendom-
men. Cn og anden, som i Hedendommens Tid maaskee havde været en
Tvivler eller Art af Fritænker, kunde lettelig endog ved de christne Læreres
Taler bringes til at tro mere paa de hedensle Guders Tilværelse-, end forhen;
og naar forst den Forestilling var levende hos Folket, at Christus og de
hedenske Guder vare at betragte som to stridende Magter 2), laa den Tanke
nær, ved lienunelige Ofringer til de nationale Guder, hvilke man sandsyn-
ligviis altid tænkte sig nærmere og mere umiddelbart indgribende i det dag-
lige Liv, at sikre sig deres Hengivenhed Hertil kom endnu, at de mange
ringere Raturguddoinme, eller Spersomfikationer as Naturkræfterne-, af hvilke
vore Forferdre tænkte sig omgivne, som Jotner og Dverger iBjergene,
Alser i Hoje og under Jorden, Nykken i Elve, Huldren i Skovene, vist
ikke synderlig ofte vare Gjenstand for Hedninge-Omvendernes Foredrag, da
de, ikke dyrkede i Templer eller under Billeder, og allerede i Hedendominen
tildeels betragtede som onde eller i det mindste ondskabsfulde, ej kunde synes
dem farlige iSammenligning med de virkelige Æser. Men derfor udryddedes
heller ikke Troen paa dem: den er endnu til i vore Dage, og hvor langt sterkere
maa den da ikke have været i Overgangstiden mellem Christendom og Hedenskab ?
Blandt de Levninger fra lHedendominens Tid, der vedkin Gudsdyr-
kelsen, men gjorde sig gjeldende i det borgerlige Liv og Familielivet som
Udtryk for den hedenske Opfatning af Samfundsforholdene, synes Børne-
Udfrkttclsen især at have været herskende i Morden Det er allerede for-
talt, hvorledes man paa Island, da Christendommen blev lovtagen, endog
l) Tysinu Rarlsevnes Sager, Cap. 3.
2) Se oyenfor S. 270.
3) Se oyenfor S. 354.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
