Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Biskopper og fornemste Geistlige 597
nes som Olafs Hirdbiskop, og as Mag. Adam af Bremen kalder Sigafkid,
er vanskeligt at afgjøre Blandt de meest anseede af de Gisjsllige, Olaf
medbragte, nævnes ligeledes en Nodulf og en Bcrnhard eller Bjarnvard
Vilkaadsson, med Tilncrsnet den bogvise; de to sidste kom til Island og
opholdt sig der,Bjarnvard forst i sem og Noduls siden i 19Aar. Foruden
Grumhedz da tilbød Sigfrid, Erkebiskop af Park sig, og rejste først til Dan-
mark, hvis Konge modtog ham med aabne Arme, og derfra til Sverige,
nærmest til Verend eller det indre af Smaaland, hvor han standsede ved
Perio, byggede her ifølge en guddommelig Aabenbaring en Kirke, og om-
vendte flere moegtige Mænd til Christendommen, indtil han endelig paa en
nh Anmodning af Kong Olaf maatte begive sig til ham og døbte ham.
Imidlertid bestyredes Kirken i Verio af hans tre Systersonner, der havde led-
saget ham. Men disses Hjelpere, som de havde udvalgt sig af Landets egne
Folk, fik saadan Lyst paa de kostelige Kirkekar, at de mvrdede dem, saa at
Sigsrid maatte vende tilbagez ved et Under opdagede han deres Levninger-;
Kongen straffede Morderne og tog alt deres Gods, hvoraf to Gaarde lagdes
til Kirken. Sigfrid døde i Verio og blev begraven der. De forskjellige Frem-
stillinger af hans Liv, der alle ere meddeelte i Fants see-. ret-. Seer-. ll. S.
344—376, afvige lidt indbyrdes, saaledes kaldes Stedet, hvor Olaf Skotkon-
ung blev døbt, deels kun «ved Kindaberg« (Kinnekulle ved Veeneren), deels
nøiere Huseby i Bestergautland» deels Husebykindz Olaf kaldes ligeledes et
Steds »Konge over Gøterne« (Fant ll. 365); et Steds (Fant ll. 368) sattes
endog Sigurds Besøg hos Olaf førend han kom til Verend. Af alt dette er
neppe noget andet historisk, end at Sigfrid virkelig døbte Olaf, og fornemme-
lig virkede i Verio og Vestergautland. Man skulde formode, at denne Daab
har fundet Sted paa den Tid, da Ragnvald Iarl, efter hvad vi have antaget,
var borte fra Vestergautland, samtidigt med Kongens Søn Jakobs Fødsel
omtrent 10075 thi vel heder det allerede ved Forliget mellem Olaf og Sven
Tjugeskegg før Svoldrsiaget, atde forpligtedesig gjensidigt til at overholdeChristen-
dommen i deres Riger-, men derfor behøvede Olaf ej at være døbt: han kunde gjerne
blot være primsignet. At Sigfrid levede endnu ved !030, sees hos Mag.
Adam, (ll. 62), der udtrykkeligt fortæller, at Biskop Sigurd fra Sverige var
tilstede hos Erkebiskop Libentius ll, da Biskop Thurgot begrovesz Libentius
var Eckebiskop mellem 1029 og 1032. I et TillTeg til Olaf Trhggvessøns
Saga tales der om, at Biskop Sigurd« efter Olaf Tryggvessons Død blev
kaldt til Sverige af Olaf svenske, døbte ham, prcedikede der ivrigt, (der med-
deles især en Tale, han holdt ved Sigtun, hvor ogsaa en Jslaending, Hunrød
Befredsson var tilstede, og i hvilken han omtalte Mordet i Veriø) og begav
sig, da han blev gammel, til Verend, hvor han døde (F0rnm. s. lll. S. 163——
l72). Man behøver rigtignok her kun at udelade den Notits, at Sigurd
skulde have døthlaf svenske,(Saro lader Olaf svenske blive døbt afBernhard
Engltknder, der prcedikede under Olaf Trvggvessøn), for at faa hele Jdenti-
teten mellem ham og St. Sigfrid tilintetgjortz thi han kunde meget godt have
pradiket i Sverige, og vcere bleven begraven i Veriø, der ansaaes for et hel-
ligt Sted, uden derfor at være den samme som St. Sigfrid. Hunrod Befredsson er
en historisk Person, en Farfader af den mægtige og af sin Medvirkning ved de
islandske Loves første Optegnelse nierkelige Havlide Maarsson [Landn. lll. 5),
saa at Beretningen i og for sig, Olafs Daab fraregnet, ikke bør ganske for-
kastes. Om Sigurd end i de nærmeste Aar efter Olaf Tryggvessons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
