Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Bestræbelser for Christendommen og Lovgivningen. 599
Institutioner en Anseelse og omgjerdede dem med en Pietet, der i Kongens
Levetid umuligt kunde vlive dem til Deel 1).
Vi have allerede ovenfor nævnt, at vore Kongesagaer onitale Olafs
Virksomhed for Christendommen-I Befæstelse og lldvredelse i Throndelagen
og de vestlige Kyst-Egne allerede ved hans forste Ophold strax efter Meste-
Slaget i Throndelagen, og hans Reise derfra langs Kvsten; men det er
tillige vist, at der da hverken kunde være gunstig Leilighed eller tilstrækkelig
Tid til et Foretagende af saadan Vigtighed og Vanskelighed som dette. Det
kunde neppe engang være tilvorligt forberedt, thi dertil hørte dog at Kon-
gen eller rettere Biskop Grimkell havde sat sig nøie ind i de bestaaende
Forhold og den herskende Lovgivning, for at kunne bestemme, hvad der
maatte forandres, og hvad der endnu kunde blive staaende som ikke stridende
mod Christendominens Aand 2). Men hvad der fortælles om Olafs Frem-
gangsmaade i denne Sag, kan dog lige fuldt være, og er vist ogsaa, fuld-
kommen rigtigt, om det end henfores til en urigtig Tid. Kong Olaf, siges
der, slevnede til sig baade mægtige og ringe, og alle dem, der vare de for-
baade for Svenske og Nordmcend, og levede lige til vor Tid (c. 1060s——70)5
dog følger heraf ej, at han den hkle Tid var Bistop i Notgez hans Nevo
Æsinund begav sig siden til England i en hos Alder og døde i Klosteret Ell)
ved 1070, (Hist. Eiiensis hos Gale S. 515). Sigurd erkjendte-:- ikke af den
norske Kirke og opfores saaledes ej i de norske Bispercrkker, med Mag. Adam-
selv en Bremer, er det en anden Sagz thi han maatte jnst lægge Vlnd paa
at nævne ham og opstille ham som lovlig Viskop i Morge. Rod-uli, som
ovenfor nævnes, er vistnok den samme, om hvilken Hungrvaka lCap» 3) for-
tæller, at hans egentlige Navn var Uli, men at han kaldtes Roduls d. e.
Rudu-Ulf, fordi Olaf havde ham med sig fra Ruda eller Rouenz det tilfojes,
at han i 19 Aar opholdt sig paa Island. Han opfores i de norske Viskops-
rækker, og er vistnok den Rotlullus cpisc. Nat-regjer, der siden i Aaret 1050
brssgte sin «FrEnde« Kong deard i England, blev der Altbed i Abingdon,
og døde 2 Aar efter. (Wi1ai-t.on, Anglia Saar-i l. 167). Om Bernhard eller ·
Bjarnvard«fortæller Hungrvaka, Cap. 3, at han efter nogles Sigende fulgte
Olaf fra England, og siden efter hans Raad drog til Jsland· Han kaldes
den 3die Viskop, som kom did (Fredrik regnes for den forste, og den saakaldte
Jon irske for den anden); den 4de var, siges der Rodnlf. Det er ovenfor
nævnt, at Saro omtaler en Vernhard Englander, der under Olaf Tryggoes-
fon prrrdikede i Norge, dobte Kong Olaf i Sverige, og siden vleo begraven
ved Domkirken i Lund. Han har, som man seer, maaskee forvexlet ham med
Sigurd eller Sigfred, og maaskee urigtigt henfort ham til Olaf Tryggvesson
i Stedet for Olaf den hellige. At denne Bernhard er den samme som den,
Mag. Adam (ll. 53) lader følge med Knnt fra England og udnaevnes til Bi-
skop iSkaane, synes aahenbartz og urimeligt er det ef, at han igjen er iden-
tisk med Bernhard den bogvise.
l) Se ovf. S. 538, 539. »
·2) Den legend. Saga, Cap. 31 siger ogsaa: saa snart Olaf var bleven Enevolds-
konge over hele Norge (altsaa ikke for), lagde han fremfor alt sin Hu paa at
styrke Christendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
