Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs Tog til Haalogaland· 601
mindste i Jarlernes Tid. Hans Broder Sigan ligeledes en rig og
mægtig Mand, gift med Sigrid, Erling Skjalgsfons Shster, boede paa
det nirrliggende Throndenes, men var just dod, efterladende hele sin Arv
til Sønnen Aasbjør111). Efter Nogles Sigende skulle Thord og Sigurd
have været Sønner af en anseet Mand, ved Navn Thore, som ledsagede
Harald gronske paa hans sidste Tog og blev indebrændt af Sigrid Stor-
raade med ham 2).
Olaf drog om Vaaren (1020) nordefter med fem Skive og tre Hundreder
(360) Mand. Allerede i Naumdvla-Fhlke stevnede han Thing med Bonderne og
blev paa hvert Thing tagen til Konge. Han lod de nye Love om Christendoms-
holdet — vel og de øvrige —- oplæse, og truede alle dem, der ej vilde antage
dem med haarde Straffe, paa Liv, Lemmer og deres hele Formue. Han til-
deelte ogsaa, som det heder, mange Mænd store Nefselser, — sandsynligviis
dem, der paa en alt for forargelig Maade havde forsaget Christendommen-—
og lod dette gaa saavel over mægtige som ringe. Han forlod intet Hered,
førend alle Indbhggerne havde forpligtet sig til at overholde den rette Tro.
Paa denne Maade drog han efterhaanden længer og længer nordefter. De
sieste Hovdinger og store Bonder gjorde Vejtsier eller Gjestebud for ham.
Saaledes gjestede han ogsaa Haaret-, der havde beredt et herligt Gilde, hvor-
til en Mcengde Folk vare indbudne. Led denne Lejlighed gik Haaret Olaf
til Haande som hans Lendermand, og bekræftedes i Besiddelsen af de For-
leninger, han hidtil havde hast, altsaa Finneferden og Kongens Sys-
sel over hele Haalogaland tilligemed 3) Finmarken· Olaf drog fremdeles
fra Thinglag til Thinglag og christnede Folket overalt. Da han kom læn-
ger nordefter, blev han indbuden til Vejtsle hos en mægtig og rig gammel
Bonde, ved Navn Grankell, der i sin Ungdom havde ligget meget paa Vi-
kingetog og udmerket ved sin Tapperhed og Dhgtighed i alle Slags Idræt-
ter; han havde· en Søn ved Navn Aasmund, som beri ganske slægtede
ham paa, ja endog overgik ham, og som med Hensyn til Skjønhed Styrke
og Jdrwtter siges at have været den tredie i Norge næst efter Kong Haa-
kon den gode og Olaf Tryagvesson. Gildet var hpperligt, og ved Afskeden
gav Grankell Kongen store Vennegaver. For at vise sin Taknennnelighed,
bad Kongen Aasmund indstændigt om at folge med ham og træde i hans
Tjeneste. Aasmund fandt Tilbudet hæderligt, og modtog det med Glæde-;
1) Olaf d. hell. Saga, Cap. 112. Snorre, Cap. 123. Sigurd var, heder det
der, død strax for Uaaret begyndte, eller omtrent 2 Aar førend hans Søn
Aasbjorn rejste fydefter for at kjøbe Korn, hvilket var 1022. Se nedenfor.
2) Se Odd Munks Olaf Tr. Saga, Cap. 28.
3) Det heder udtrykkeligt Cap. 112, at Haarek havde haft hele Haalogaland,
deels i Syssel, deels i Len, indtil Kongen gav Aasmund Grankellsfon den uord-
lige Deel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
