Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Oiaf Hakaidssgm
Den niasgtigste Mand i de ovre Egne af Gudbrandsdalen var Dale-
Glxdbrand, der herskede iDaleue næsten som enKonge I et Kvad, som
Sighvat Skald digtede om Erling Skjalgsson, heder det udtrykkeligt, at
ingen anden vading iLandet kunde maale sig med denne, uden Gudhrand 1).
Af denne Magt havde hans Forfirdre i en lang Række af Aar været i
Besiddelse, og ligesom der var et gammelt Sagn om, at den første i Ætten
af Navnet Gudvrand var helliget til Guderne 2), synes ogsaa deu hele Æt,
Mand efter Mand, at have udmerket sig ved sin Iver for de hedenske
Ofringer og Fastholdenhed ved den gamle Aasa-Neligion. Gudbrand boede
paa Gaarden Hundorp i Fron. Her stod der et Hov eller Blothuus, for-
nemmelig helliget Thor, hvorom Navnet paa Nabogaarden Hov endnu min-
der3). J Hovet fandtes- sandsynligviis flere Gndebilleder, men fornemmelig
tales der om et prasgtigt Thorsbillede, der ssyne at have indtaget Hæders-
pladsen. Da Gudbrand horte at Kong Olas var kommen iil Lom og
tvang Folket-« til at lade sig christne, skar han Heror op og stevnede alle
Dolerne til Hundorv I kort Tid samlede der sig en stor Mængde Folk,
da man baade kunde komme til Lands, og til Vands paa Legen. Her
holdt Gudbrand Thiug med Bonderne og sagde: »jeg har hørt at der er
kommet en Mand til Lom, som heder Olaf; han vil byde os en anden
Tro og bryde alle vore Guder isonder, udgivende sin Gud for langt storre
og mægtigerez det er for-underligt, at han saaledes skal usirasfet kunne laste
vore Guder, og at Jorden ikke brister under ham, naar han vover det.
Jeg tænker nok, at naar vi bære vor Gud Thor ud af hans prægtige
Huus-, saa vil han hjelpe os nu som for; naar han seer Olaf og hans
l) Sighvats Ord lyde saaledes-, Olaf den helliges Saga,Cap. -107: «Stridsmand,
jeg kjender kun een Mand, som er dig lig, nemlig Gudbrand, som hersker
vidt i Landet. Gavmilde Herre-, jeg kalder ham og dig Ligemænd, og den ly-
ver, som kalder sig hedre«.
2) Se herom ovenfor l B.S. 338. Navnet.»Gudbrand« synes virkelig at være
gaaet i Arv i Ætten, saaledes nævnes en «Gudbrand Herse i Dalene« paa
Halfdan svartes og Harald Haarfagres Tid, se ovenfor 1 B. S. 400, 4615
en anden under Erikkzsonnerne, se ovenfor dette B. S. 16· Endelig nævnes
en Gudbeand i Dalene paa Haakon Jale Tid, se ovenfor S. 194, og der
tales om det Hov, han og Iarlen eiede sammen, men det er paa hiint Sted
viist, at der er tvivlsonit, hvor vidt man her har tænkt paa den virkelige gud-
brandsdalske Gudbrand«. Er det ellers denne, maa det ogsaa være den samme
som den, hvormed vi paa nærværende Sted beskjeftige os. Den legendariske
Saga nævner ogsaa (Cap. 6) Gudbrand som en af Aastas Friere.
3) Hove udgjorde nemlig i ældre Tider en Deel af Hundorp, og Sagnet veed
endnu at fortælle oin at Blothuset stod der, se Fayes Sagn, S. 168. Endnu
vises paa Hundorp den saakaldte Gudbrandshaug, rimeligviis Ættehejen, hvor-
paa der stod en Bautasteenz der er tillige en af det Slags Steenscetuinger, som
man har kaldet Thingkredse·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
