Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Otat Haratdssm
særegne lokale Netsvedtægter, efterhaanden bar udgrenet sig i tvende, der,
skjønt hojst ubetydeligt, dog altid vare noget forskjellige fra hinanden l).
63. Olafs Bedrifter i Gulathingslagem Uenighed med Erling Skjalgssom
Aagviorn Selshane
Efter at vi saaledes have gjort os Olafs Fremgangsmaade paa Op-
landene klar, kunne vi derfra og slutte athan ogsaa iThrondelagen ved Siden
afLovforhedringen maa have sorget for at sammenknytte paanhden ved De-
lingen efter Svoldrslaget nødvendigviis meget losnede Frostathings-Forening
mellem Throndelagens Fvlker, hvortil nu atter Naumdalen, Nordmore og
Raumsdalem maaske endog Søndmøre ere fojede, ligesom han vel ogsaa dertil
vilde have fojet Iemteland, om det var lykkets ham-at erhverve Herredømmet
derover 2). Og den samme Fremgangsmaade maa han endelig have haft i
Sinde at anvende ved Gulathingets, eller de visstlige og sydvestlige, Kystfyl-
ker med tilhørende Oplande; men sor at dette kunde ske, maatte han først
og fretnst see til at sikre sig bedre mod den mægtige Eriing Skjalgssom
der, uagtet han vistnokiForliget til Hvitingso havde underkastet sig og givet
Slip ’paa de store Forleninger, som Jarlerne havde givet ham, dog nu, ef-
ter at Kongen saa længe havde været borte, isVirkeligheden udøvede den
samme Magt, som for, og maaskee med saa meget større Voldsomhed, som
han ej længer var berettiget dertil. Lige fra Sognle til Lindesnes havde
l) Det er allerede ovenfor nævnt, at den legend." Olasssaga, Cap. 34, idet den
kalder Eidsaevisloven »Sefs-Lov« udtrykkeligt siger at der kun hersker 3 Love
i Norge, nemlig Frostathings-, Gulathicigs- og Sess-Lov, til hvilken ogsaa sol-
gelig Vikens Lov regner-. Ogsaa i Kongesagaerne ved 1115 talesder om de
tre Lagthing ,,Gula-, Frosta- og Eidsavis:Thing«, som alle Lagthing iNorge«.
Vorgarthing nævnes allerfarst, dog ej som særegetLagthing, men kun som »et
Thing paa Borg, hvor Kongen hyldedes«, omtrent ved 1047, se Harald Haardr.
»Saga, Cap.40. Vi have vistnok endnu tilbage en ældre Christenret for Viken,
og en anden for Eidsivathing, hvilke tvende indbyrdes ere noget asvigende, men
Afvigelserne ere ikke større end at de allerbedst kunne forklarer- paa den ovenan-
forte Maade, og den oprindelige Eenhed skinner tydeligt igjennem. Her maa
det og bemerkes, at da Oplandene og Viken havde hver sin Biskop, kunne Af-
vigelserne deraf saa meget lettere forklares. Men da vi ej længer hesidde den
verdslige Lov, enten for Viken eller Eidsivathing, er det umuligt at vide, om
ikke denne virkelig har varet eenslydende sor begge, eller i alle Fald kun med
de indbyrdes Afvigelser, hvilke Oplandenes særegne Beskaffenhed som Jndland,
Vikens som Ki)siland, gjorde nødvendigt-.
2) Raumsdalen tilligemed Nordmore maa i Jarlernes Tid atter have været skilt
fra Frostathingets Forening, og derimod gjenforenede med Sendmore, siden disse
to Fylker afsondredes som en særskilt Besiddelse for Sviakongen. Derfor er
det ej nsandsynligt, at nu ogsaa Sondmore lagdes til Frostathing, see nedenfor.
Hvad Haalogaland angaar, da hørte det vel ikke til Frostathingets Forening,
dog maa Frostathingslovens Vedtaegter nødvendigviis have været gjeldende der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
