Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aashjorn Sigurdsson og Thore Sel. 619
ling, der tog et kjær-ligt Farvel med ham. Om Aftenen kom han til Karm-
sund og lagde til ved Agvaldsnes, som han havde lovet. Thore fik endnu
samme Aften høre, at Aasbjorn var kommen med fuldladtSkib Han stev-
nede strax om Natten Folk til sig, saa at han for Dag havde 60 Mand.
Med dem gik han ned til Skibet; det var endnu ikke ganske lyst, og de gik
ombord, just som Aasbjocn og hans Folk vare kltrdde Aasbjorn hilsede
Thorr. Denne spurgte, hvad Slags Ladning han førte paa sitSkib. Ras-
bjorn svarede at det var Korn og Malt Da udbrod Thore i lange og
heftige Beklagelser over Erlings Trodsighed og Opstrtsighed mod Kongen.
Da Aasbjokn endelig kunde komme til Orde»sagde han, at det kun var Erlings
Trælle, der havde ejet dette Korn. Thore svarede bastigt, at han ikke brod
sig noget om hans og «Erlings Kneb, men betydede Aasbjorn, at han strax
skulde gaa i Land med sine Folk, hvis de ej vilde udsætte sig for at kastes
overbord, «th·i«, sagde han, »jeg vil ikke have nogen Trængsel af eder her,
medens vi rydde Skibet«. Aasbjorn, som ej havde flere end 20 Mand
mod Thores 60, maatte adlyde, og staa med sine Mand og see paa, hvor-
ledes Thore lod hele Farmen losse ud af Skibet. Da dette var tømt, gik
Thore lang-sad Deckket, betragtede Sejlet, og sagde: »det er dog svrert, hvor
godt Sejl de Haaleyger have: lad os tage det gamle Sejl paa vor Fragt-
skude og give dem det; det er godt nok for dem, der sejle med tomt Skib«.
Sejlene bleve virkelig ombyttede, og Aasbjorn maatte i denne Forfatning
drage videre. Han kom hjem seenhostes, og hans uheldige Nejse rygtedes
vidt og bredt. Af Gilderne blev der nu naturligviis intet, og derimod ind-
bod Thore Hund Aasbjorm hans Moder og alle dem, de vilde tage med,
til Julegjestebud hos sig. Men Aasbjorn var saa skamfuld og ærgerlig, at
han ikke lod sig see, men sad hjemme, hvilket Thore tog ilde op, som
om han slog Vrag paa. hans Indbydelse Han lod derfor nu og da spy-
dige Ord falde om Aasbjorn og hans Reise. Saaledes sagde han f. Ex.:
«Der er jo vistnok stor Forskjel paa os og Aasbjorns modrene Frwnder i Anseelse,
men han viser det ogsaa til Gavns, saa meget som han anstrengte sig i
Sommer for at besoge sin Morbroder Erling heelt nede paa Jæderen, me-
dens han nu ikke engang vil drage i det ncermeste Huus til mig: maaskee
han tror at finde en Sel-Thore i hver Holtn, han kommer forbi«. Slige
og lignende Udladelser af Thore kom Aasbjorn for Ore, og han tog sig
overmaade nær af dem. Ilde til Møde var han over sin Nejse for, og
end mere, da han hørte at man spottede derover. Han holdt sig derfor
fremdeles hjemme om Vintren og vilde ikke gaa i noget Gjestebud. Han
tænkte kun paa, hvorledes han skulde aftvaette Skjendselen i Sel-Thores.
Blod. »
Imidlertid havde Kong Olaf opholdt sig den hele Sommer i Viken,
og berejst den lige ned til Grændsen ved Elven; Hosten og den første Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
