Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Ocaf Haraldssom
erkjendehans Suprematix en Omstændighed, der maaste er Grunden til atKong
OlafHaraldsson, der neppe omtalte-3 med synderlig Venlighed anag Adams
Hjemmelsmand, Kong Sven Ulfsson i Danmark, dog har fundet Naade for
Adams egne Øine-, medens han derimod bryder Staven over Olaf Trhggvessøn,
hvilken med Undtagelse af Thangbrand kun synes at have benyttet engelske
elleriEngland oplærte Prester, og ikke at have tænkt sig den nveKirke, der nu
skulde oprettes i Morge, anderledes end som en Underafdeling af den engel-
ske. Man bør altsaa maaske antage, at Grimkell om Hosten 1023 er kommen
tilbage fra Bremen med en Deel Geistlige, at han om Vintren 1023——1024
har hjalpet Olaf med at lægge den sidste Haand paa Kirkeforffatningens
Ordning i Throndhjem, og at han om Vaaren har ledsaget ham spdefter
for at gjore det samme i Gulathinget, i Viken og paa Oplandene. Thi
Olaf lod det, som det nedenfor skal nævnes, paa denne Nejse ikke bero med
med at besøge Gulathingets Folk-er, men han gjestede saavel Viken, som Op-
landene, og sorgede overalt for Christendommens og Lovgivningens Tard.
Da det nu kun var Gulathingets Forening, som det stod tilbage at ordne
og paany at sammenknytte, maa man saaledes antage at dette paa denne Reise
er skeet, idet de nødvendige Foranstaltninger i den Anledning ere vedtagne paa
forskjellige Thing iscer paa Mostrarthing saa meget mere som Erling Skjalgs-
son nu neppe vovede at gjore nogen Modstand. Manskulde næsten formode,f at
der nu forst blev draget faste Grændser mellem Lagthings-Distkikterne, eller hver
af de tre Hovedlovgivningers Omraade, saaledes·atAgder, hvoraf den østlige
Deel endnu efter Haakon den godes Tid ofte regnedes til Viken, nu lige fra
Nygjarbit eller Jernes lagdes til Gulathingslagen, hvilken det fra den Tid til-
hørte, og at ligeledes de vestligeOpiande, Vors og Valdres, lagdes til denne,
medens det sydvestlige Opland, Thelemarkem lagdes til Eidsivathingets Di-
strikt, og nærmest til Viken l). Norges verdslige Organisation og Indde-
ling i tre, indbyrdes- noje forenede, Hoveddele var altsaanu fuldendt.
Olaf fortsatte sin Nejse paa samme Maade lige til Lands-Enden, det
vil sige ved Gaut-Elvens Udløb, og begav sig om Hosten ind iViken, hvor-
fra han sendte Bud til Oplandene, for at melde, at han om Vintren vilde
rejse om der paa·«3ejtsler, hvilke han derfor lod tilsige. Han tilbragte og-
l) Sandtnsre har neppe endnu varet gjenforenet med Gucathinget, da der i den
ældre Lovs Thingfare-Liste, med udtrykkelig Angivelse af Olas (Kyrre) som Be-
stemiuelsens Ophavsmand, staar at der fra Sand-more kun behøve at indsinde
sig paa Gutathing «saa mange som ville««, medens der for de øvrige Folket
nævnes et bestemt Antal, hvilket vel bør ansees som-et Beviis paa at Forbin-
delsen mellem Sondmere ogGulathing da endnu var løs. J gejstlig Henseende
horte Sondmore ogsaa ti:NidaroS, hvad der tyder paa at det paa den Tid, da
den gejstiigeInddeling ordnedct«» regnedes til Frosttithiitg8-Lag. Vi finde det og-
saa i det lode og ltte Aarhundrede som oftest nævnt iForbitidelse med Nemme–
dat og Nordnwre S ovf. S. 6l4.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
