Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 Oiaf Hakaideson
lægges ned i eller ved Kirken, for der at du 1). Ethvert Barn, som fød-
des, skulde duhes inden en vis Tid, og der gaves nojagtige Bestemmelser
for, hvorledes man skulde bære sig ad i Nodstilfirldg hvor Prest ikke var
ved Haanden, hvilket naturligviis oftest indtraf i den ældste Christendomstid
i Morge, da Presterne vare faa og vidt adspredte2). Alle hedenskeOfrin-
ger tilligemed alle andre Levninger fra Hedendommen forbodes, som vi alle-
rede have seet, meget strengt; der gaves strenge Negler for, hvad Spise
man kunde nyde, og hvad der skulde ansees for Uaad, deriblandt alt selv-
styrtet. Om Hestekjods-Spisning tales ej udtrykkeligt: man synes mere at
have forudsat, at det var forvudt 3). Søn- og Hellig-Dages Overholdelse
indskaerpedes strengt, og Dagene opregnedes. Foran enhver Søndag skulde
Helgen allerede begynde ved Mon-Tid, naar en Trediedeel var tilbage af
Dagen, og holde ved til Mandags-Otten. Af andre Helligdage gives der
nogle, for hvilke en saadan Ronhelg var forordnet, forandre ikke. De Dage
foruden Søndagen, som Kong Olaf og Biskop Grimkell paa Mostrarthing
erklærede for Helligdage med foregaaende Nonhelg og Faste, vare Søns-·
messe eller St.Hans, Petersmesse (29deIuni), Seljemændenes Messe (8de
Juli), Jakobsmesse (25de Iuli),. (hertil kom siden Olafs egen Messe, 29de
Juli), Laurentius-Messe (10de August), Mariemesse den første eller Marie
Himmelfart (15de August), Bartholomæus-Messe(24deAugust), Matthaeus-
Messe (21de September), Michaels-Messe 29deSeptemher), de to Apost-
lers Messe eller Simeon og Iuda MessecLZdeOklober), Allehelgens Messe
(1steNoveml-er), Andreas-Messe (30teNovemher), og Thomas-Messe(21de
December). Derimod vare de fire første Iuledage, Nytaarsdag eller 8de
Dag qul, Hellig tre Konger eller 13de Dag qul, Kundelmisse (2den Feb-
ruar), Marie Bebudelse (25deMarts), Skjærthorsdag, Langfredag, 5paaske-
aften, Paaskedag Onsdag ispaaske-Ugen, Korsmesse om Vaaren(3dieMai),·
Christi Himmelfartsdag, Marie-Messe sidre eller øvre (8de September),
Korsmesse om Hosten (14de September) og endeel andre optegnede Dage
vistnok i sig selv ligesaa hellige som Søndagene, men uden foregaaende Faste
eller Nonhelg 4)· Hver Fredag saa vel som i hele Langefasten før Paaske
l) Ældre GulathingssLom Cap. 21. Ældre FrostathingseLomU Cap.1,2. Ældre
Borgakth. Christenret, Cap. l. Ældre Eidsiva Christenret, Cap. 1,5.4 Bestem-
melserne ere paa alle disse Steder lidt asvigende, men dog i Hovedsagen eens.
O) Saaledes f. Ex. fik man Tilladelse til i visse Tilfælde at anvende smelter Iis
og Sne, ja endog Spot, hvilket senere sorbodesz see ældre Gulathings-Lov,
Cap. 2l, Borgarth., Cap. 2.
3) Alt hvad der ej maatte spises, hensortes til «Sveita«, »Svidda« og «Uaat«.
4) Her holde vi os nærmest til Gulathings-Loven, Cap.17,18, der udtrykkelig paa-
beraaber sig St. Olaf og Grimkell. Vestemmelserne herom i de øvrige Love af-
vige lidt, men ere deels mindre omstoendelige, deels vel og lidt nyere. J Gu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
