Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 Oiaf Hakaidsson·
nes saaledes Halldor, Gudinnnd den nnrgtiges Sun, og flere andre anseede
Mænd Det er derfor ikke at undres over, at der om detteSlag sædvan-
ligviis kaldet Briansslagct, har vedligeholdt sig usædvanligt nøiagtige Ef-
terretninger, der tillige ere udsinykkede med enkelte fabelagtige Træk, frem-
manede af de Efterleoendes ophidsede Fantasi l). Ogsaa Paa Irland har
1) De irske Aimaler afvige noget i Bestrivelsen over Maaden, hvorpaa Nordbo-
erre opstillede deres Herr, idet de lade sBroder og Signrd staa i en og samme
Afdeling. Dette kan dog umuligt have vaer-et Tilfældet, siden de begge paa en
vis Maade vare Rivaler. Vi have her fornemmelig fulgt Sagaens Beretning,
der baade er den vidloftigste og tillige maa antages for den paalideligste, hvad
Nordboernes Bedrifter angaar, da den vistnok grunder sig paa enkelte i Slaget
deeltagende Jslrendingers Fortælling, navnlig Thorstein Siduhallssons, der jo
herom maatte vide den nøieste Besked. Her er det af væsentlig Vigtighed at
erindre, at Odd Kolssou, Thorsteins Brodersvm var en af Are frodes fornemste
Hjemmelsmeend, hvad den norskeKongehistorie angik; og Odd maa dog vel og-
saa have hort endeel om Briansslaget af sin Farbroder. Med hvilken Deelta-
gelse man rundt om i Norden har lyttet til Beretningen om dette Slag, og
hvilken Vegt man tillagde det, vise de foregivne samtidige Varsler derom, som
Njaals Saga omtalerz paa Svinafell, paa Je;land, kom der Langfredag Blod
paa Prestens Messehagelz paa Thvaattaa hos Siduhall syntes Presten samme
Dag at der aabnede sig en Afgrund ved Alteret, hvor han saa mange skrækkelige
Ting; paa Orkno syntes man at se Sigurd Iarl og nogle Mænd medhani
ride under en Vakle, Gille Jarl i Syderoerne drømte at en Mand kom fra
Jrland og kvad et Vers, hvori han fortalte Sigurds og Brians Fald. Men
det merkeligste Syn var det, som en Bonde paa Katanes skulde have halt.
Han saa Langfredag tolv Kvinder ride til en,Stue og gaa ind; ved at kige
igjennem en Glug saa han at de vaevede en Veiv, hvis Jslet og Nending be-
stod af Meiinesljetarmez Vegterne vare Menneskehoveder, Skedene vare Sverd,
og Skytlerne vare Pile. De kvad en Sang, der endnu er heelt ophevaret,
de navngave sig i denne som Valki)rjer, ashvilke Hild, Hjorthrimul, Sanugrid,«
Svipul udtrykkelig nævnes; de bebudede blodig Kamp, hvor Liv ej skulde spa-
res. Lader os, sagde de, vinde Spndvaeven, som den unge Konge før eiede,
og lader os siden følge Fyrsten: de Folk skulle nu raade for Lande, som for-
dum kun beherskede Ud-skager, den mægtige Fyrste skal do; Jarlen er alle-
rede fceldtz Jrerne skulle faa en Sorg, de aldrig forvindez for den unge
Konge kveede vi derimod Sejrssang. De reve derpaa Bæven i to Stykker,
og toge, ser af dem det ene, ser det andet, hvormed de rede, den ene Flok
i Rord, den anden i Syd. Bonden kaldes Darrad, uden Tvivl ved en Mis-
forstaaelse af det oftere forekommende Udtryk Uveir dat-1sndms«, Spydvaeven,
som om det skulde betyde «Darrads Vorv«. Det samme Syn skulde en Brand
Gneistesson paa Farverne have hast. Kvadets Indhold viser umiskjendelng at
Forfattereu har anseet Slagets Udfald i det hele taget fordeelagtigt for Sig-
trygg og Nordmandene, hvis man maaskee ej snarere her har tcenkt paa Kong
Knut og Englands Ekovring Hvilken Vegt Jrlaenderne endnu laegge paa
dette Slag, see derom isaer Worsaae «Minder om de Danske og Nordmcendene«
S. 380, 381. De faldne irst’e Havdinger opregnes vidtløftigt fornemmelig i
UlstersAnnalerne, S. 305. Slaget omtales ogsaa af Marianus Srotus, der i
sine Annaler fortæller atVrian blev dræbt, medens han laa iBon med Øine og
Hænder henvendte til Herren. Ligeledes omtales det i Ano. Cambisiæ, Mon.
snakke-. l· S. 839, og i Brut- y Tywysogion sammcstcds S. 852, samt i de is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
