- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
656

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

656 Oiaf Hakatdsssn.

Drab; jeg onsker helst selv at afsige Dommen, hvis J intet have derimod«.
Iarlerne havde naturligviis intet at indvende, og saaledes hævedes Thinget.
For Einars Drab bestemte Olaf Boder sont for tre Lenderntænd 1), dog
skulde en Trediedeel heraf bortfalde, fordi Iarlen selv tildeels havde givet
Anledning til Trabek Og nu fogte Thorsinn snarest muligt at komme
hjem, idet han vist var saare ærgerlig paa sig selv over, at han var kom-
men til Norge.· Kongen negtede ham ikke Tilladelse til at rejse, og han gjorde
sig rede i største Hast. Da han var ganske færdig, og allerede sad ombord
og drak med sine Mænd komThorkell Fostre ilende til ham, lagde sit Ho-
ved paa hans Knæ og bad ham gjore dermed, hvad han vilde. Thorsinn
spurgte hvad det skulde betyde, og bad ham ftaa op, de vare jo nu ifolge
liongetts Dom forligte. Thorkell stod op og sagde: ,,den Dom, Kongen
afsagde mellem os, vil jeg, hvad dig angaar, kun holde mig til for saa vidt
du satntykker deri. Vel har Kongen bestemt, at jeg skal beholde mine Gjen-
donnne og have Landsvist i Orknoerue, men jeg kjender dit Sind og veed
at det ej nytter mig at opholde mig der uden din Tilladelse og Beskyttelse.
Ieg skal derfor gjerne love eder, aldrig —at komme til Orknoerne, hvad saa
end Kongen siger«. Iarlen taug ea Stund og sagde endelig: ,,Siden du,
Thorkell heller vil lode min, eudKongens Dom, saa begynder jeg min Dom
saaledes at du skal folge mig til Orknoerne og ikke skilles fra mig uden
min Tilladelse; du skal være forpligtet til at vtrrge mit Land og udfo-
re de Overv, jeg giver dig, saa længe vi begge ere i Live.« Alt dette lo-
vede Therkell med Glæde og bekræftede det med Haandslag og Ed. Om
Boderne, meente Jarlen, kunde de siden nærmere tale. Hvor vidt dette har
været et forud aftalt Spil, eller om Thorkell virkelig har frygtet Thorfmns
Vrede-, er vanskeligt at skjonne. Ved Trabet paa Einar Iarl havde han
jo egentlig gjort Thorsma en Tjeneste, og det kundederfor synes unodvendigt at
bede om Tilgivelse derfor. Men det maa dog tillige erindres, at dette
Drab, for saa vidt det var forud aftalt, mere, som det synes, var en Folgc
af Thorkells Overlægninger med Kongen, end af nogen mellem Thorfmn og
Thorkell aftalt Plan, og at det nærmest var beregnet Paa at skaffe Kongen
Magt over Oerne. Det er derfor nok muligt, at Thorstnn kan have fattet
en Mistanke mod lerkell, som den der havde virket altfor ivrigt i Kon-
gens Interesse, og indladt sig for dybt med ham; maaskee han og var
misftanojet med det Naad, Thorkell havde givet ham, at ydmyge sig for
Kongen, og at han har anseer dette Skridt over-ilet; ja at han endog har

I) Dette er egentlig mere, end de ældre Love bestemme, thi de regne for en
Iarl dobbelt mod Boden for en Lendermand, eller 72 Mk. (se ældre Gulath.
L. S. 300, jofr. Cap. 180). Men da en Trediedeel bortfaldt, reduceredes
dog Boden til det sædvanligt-. -


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free