Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovdingeslcegter. .Arnmodlinge-2Etten. 659
l hvad man maa antage, til Island, hvorfra hans Søn Gudrod Crovan se-
nere kom tilbage l).
67. Masgtige Hovdinger i Norae Olafs Familiefoehindelser.
Medens Olaf saaledes udbredede og befcrstede sin Magt saa vel i som
udenfor Niget, forsmaae-de han heller ikke, efter Olaf Tryggvessons Exempel-
at knytte de ,fornemste Hovdinger til sig ved at indgaa Familieforbindelser
med dem, og ved at belonne dem af deres Medlemmer, der vilde slutte sig til
ham, med store lldmerkelser. Saaledes bejlede, under hans Ophold Paa
Ovlandene om Vintren 1024——1025, den fortjente Kctil Kalf af Ringe-
nes til hans Halvsyster Gunnhild, Datter af Sigurd Syr og Ansla, og
fik hende tilEgte, da Olaf, som det heder, vidste om Ketil, at han var æt-
sior og rig, forstandig, og en stor Hovding, ligesom han og længe forhen
havde været en god Ven af Kongen. Siden drog han nord i Gudhrauds-
dalen« hvor han tog Vestsler hos Thord Guthormsson paa Steig iFron,
den inægtigfte Mand i den nordlige Deel af Dalerne Thord vejlede til
hans Moders Systet Jsrid Gudbrandsdatter, og fik hende: fra den
Tid af, siges der, blev han Olafs ivrigste Ven, og med ham tillige alle
hans Frcender og Venner, der fulgte hans Exempel 2). En af de mæg-
tigste og talrigsteÆtter, hvis Medlemmer Olaf især søgte at vinde, var den
senere saa veromteArnmpdlinge- eller Arnunge-Æt, som paa Olafs Tid
begyndte at træde frem. Den fremragende Rolle-, som denne Æt i de føl-
gende Aarhundreder ssillede i Norges Historie-, og dens store Magt, der
næsten endog tilsidst overgik Kongernes egen, har maaskee fremkaldt det Fa-
milie-Sagn, der giver den en hemmelighedsfuld og næsten fabelagtig Op-
rindelse. Stamfaderen, heder det, var Finnvid den fundne, saa kaldet,
fordi han var funden i en Ornerede, indsvøbt i Silkerev; hans Æt kjendtes
ei. Hans Son var Thorarin Bullidak, dennes Søn Arnvid, og dennes
igjen Arnmod Jarl, efter hvilken Ætten kaldes Arnmodlingernes Æ13).
l) Se ovenfor S. 201. At Harald flygtede til Jsland, kan sluttes deraf, at
Gudrod Crovan i den Maaske Kronike siges at være.kommen fra «Ysland«z
her kan Jrland umuligt være meent, da Afskriverne stedse kalder Jrland
Sider-vild
S) Olaf dM helligks Saga, Cap. 125, Snorre, Cap, 137. Thord paa Steig
Var Fader til den senere saa bekjendte og mægtige Steigar-Thore. Denne
blev- som Man Af Fagrskinna, Cap. l74, kan see, fod omtrent ved 1031, da
han i Aaret 1046 siges at være 15 Aar gammel. Altsaa maa Isrid have
været meget yngre end Aastas
3) Fagrskinna, Cap. 215, som her indeholder et fuldstændigt Slægtregister over
Arnunge-2Etten, uden al Tvivl grundet paa gamle Familieoptegnelser·
42 ’«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
