Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 Olaf Haraldssom
den. De havde to Sønnen ved Navn Hallvard og Orm»af hvilke den.
forste, da han. voxede til, blev en dygtig og anseet Farmand. : Han tog
imidlertid ingen Deel i de Politiske Begivenheder paa Kong Olafs’ Tid, og
var maaskee da ikke engang fuldvoren Men desuagtet er han bleven mere
beromt end nogen af hans øvrige Frrender, med Undtagelse af Olaf selv,
da han ved sin Dod erhvervede Martyrkionen, og neest Olaf blev Notges
fornemste Nakionalhelgen - .«
. Olass egen keaniile begyndte ogsaa paa denne Tid at forøges Med
sin Hustru Olasirid havde han en Datter ved Navn Ulfhild, der sandsyn-
ligviis var sad et ParAars Tid efter deres Giftermaal l). En af Dron-
ningens Terner hed Alfhildz hun luir«»·soni»det« siges, ,hendes.Vasterkone·-’—).»
Derfor kaldtes hun ogsaa Kongens Ambaatt eller-Treelkvinde, skjønt hun
var af god Æt 3). Spaa hende kastede-Kongen sin Kjærlighed Om Vin-
Olafsiaga, Cap. tl. Saavel i Forma. S. fom i den legendariske Saga siges
hun at vare Gudbrand Kulas Datter, hvorimod det ·i Fortællingen om St.
Hallvard heder: nogle kalde hende en Datter, andre en Datterdatter af Gud-
. brand.
1) Hun blev i Aaret 1043 gift med Ordulf af Sarland, og var da formodentlig
henimod 20 Aar gammel, altsaa fød c.1023.
2) Saaledes den legendarijke Olafssaga, Cap.7
3) Olaf den helliges Saga, Cap. 119,Snorre, Cap. ·131. Derinaevnes her intet
som ·at hun skulde vcere af engelsklOprindelse· Derimod har Viljam af Moders–
bury i sin 5te Bog elo pontilio. Angi. (Gales·Udgave S. 368, 369)— en For-
tælling om en «Elfildis« (?Elfhild, Alfhisld), der neppe kan, være nogen anden
end hun, hvilken ifølge dette bliver en eiigelskainde affornem Æt.. Fortællin-
gen afviger i flere, endog vigtige Henseender fra Sagaernes, men da den dog
er heel merkelig, og da det ikke er usandsynligt, at de fornemste Traik deraf
ere sande, meddele vi den her i Uddrakl «Da Danernei Løbet af Wdyelreds
Regjeringstid vilde hjemsøge England, fik de ogsaa Nordmrendene til at følge
med; begge Folk vare frygte-lig barbariske, men Nordmcendene meest rovgjerrige
og udsvævende En norsk Jarl fik ved et Plyndringstog som en Deel af sit
Bytte en Pige ved Navn Alfhild, as anseer Byrd i England, smuk af Ud-
seende. Iarlen fattede Kjærlighed til hende, forstod sin Hustru, og bad hende
henhøre ham, men længe forgjreves5 dog opnaaede han omsider sin Hensigt,
men døde kort efter, saa at han ej engang opnaaede at see deres Barn født
til Verden. Da han var død, kom Rygtet din-hendes Skjønhed for Landets
Konges Øren.· »Efter Folkets Skik fik han strax Lyst til atbesidde hende, og
søgte ved de største Tilbud og Løfter at lokke hende til sig, dog saaledes at
hans Dronning ej fik Nys derom. - Hun svarede at hun havde bestemt- sig til
at tjene Gud, og at lykkedes første Elsker havde taget hendes Kjærlighed med
sig i Graven. Men da brugte Kongen Magten,’ og hun fødte ham en Søn,
til begges store Bedrovelfe,Kongens, fordi han modig vilde have at hans Feil-
trin skulde blive bekjendt, Alfhilds, fordi hun frygtede Dronningens Skilisyge«
Men Drengens Skjønhed forsonede dem begge med hans Fødsel,«- og hun fat-
tede nu virkelig Kjærlighed til Kongen, der af’ og til besøgte hende, sidet hun
opholdt sig hemmeligen hos en Biskop. Dog Kongens pludselige Død afbrød
denne Forbindelse, og for at undgaa Dronningeiis—Forfølgelser flygtede hun til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
