Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 O laf Haraldssøn.
ham selv, hvilken han da i al Hast maatte digte. 3 Sighvat var sham be-
hjelhelig med Omarbejdelsen af Elskovskvadet, og gik siden til Kongen, for
at bede om Naade for ham. Kongen vilde intet hore derom, men Sighvat
forestillede ham at Ottar var en hrav Mand og, af god Æt; han bad ham
idet mindste hore Kvadet, for at dømme om det var saa-stemt, som man sagde.
Olaf fojede ham tilsidst deri, og lod Ottar efter ZDages Forløb kalde til sig.
Dronningen sad da ved hans Side. Da Ottar kom og hilsede ham, mod-
tog Kongen ikke hans Hilsen, men bod ham strar at fremsige sit Kvad, for
at Dronningen, som han spydigt udtrykte sig, kunde hore·sin Ros.4 Ottar
satte sig ved Kongen-3 Fødder-, og fremsagde Digtet. Kongen rødmede der-
ved, men førend han kunde komme til Orde, begyndte Ottar paa den Draapa,
han i Fcengslet havde digtet om ham. Hirdmcendene raabte ’i Forstningen,
at han skulde tie, men Sighvat forestillede dem, at det jo dog ejkundesskade,
at de borte deres Konges Lov, siden kunde jo Kongen lige fuldt bestemme
om Ottar, hvad han fandt for godt. Kongen taug fremdeles. Da Kvadet
var færdigt, roste Sighvat det meget, og Kongen sagde-: ,,det er bedst, Ot-
tar, at du faar dit Hoved i Løn for LZOraapen".’ Ottar svarede, som Egil
fordam, at Gaven tyktes ham god, skjont Hovedet ej var fagert· Da gav
Kongenham en Guldring oven i-Kjol)et. Ogsaa Dronningen tog en Guldring
afsin Finger og lod den trille ned til ham. Kongen syntes ejsderom, og spurgte
hvor længe hun agtede at vedblivemed at give Ottar eZennegaver « Hun svarede,
at han ej maatte fortaenke hende i, at ogsaa hun, lige saa vel som han, vilde
lønne sin Ros. Kongen fandt det rimeligt, men sagde dog, at han herefter
ikke skjottede om at der skulde være noget Venskab mellem hende og Skal-
den. Ottar forblev imidlertid hos Kongen, og blev meget afgjort; hans
Draapa, der ligesom Egil Skallagrimssons kaldtes ,,Hovedløsningen«, inde-
holder, som vi have seet, vigtige Oplysninger om Olafs tidligste Bedeifter
og deres Chronologi1)
I sin personlige Omgang med sine Mænd og dem, der besøgte ham,
lagde Olaf stedse Hind paa Blidbed, Venlighed og Nedladenhed Ofte
spogte han med dem, og forstod ogsaa godt at modtage Spøg Stundom,
naar hans Skalde henkastede Smaavers, svarede han selv ligeledes paa Vers,
som han ret godt forstod sig paa at forsatte. En Gang, da Sighvat og
Ottar syntes at de ej vare saa meget afgjorte som for, sendte Kongen dem
l) Olaf den helliges Slige i Flatvbogen, Forkun. S. V. S. 173. Den legend.
Saga, Cap. 61. Det siges her, dog neppe rigtigt, at Ottar imidlertid havde
opholdt sig hos Kong Knut, og nys var-kommen fra ham. —— Naar for øvrigt
enkelte i Olafs Misbilligelse af Ottars Elskovskvad har seet et Tegn paa at
Kongen ej elskede Aastrid, eller misundte hende hendes Ros, da tager nian fejl.
Forholdeter aldeles modsat. Elskovskvad(mansöngslcvæ’di) ansaaes i hiin Tid, hvad
vi oftere have seet Exempler paa, som fornarmelige, isaer da de vist ogsaa vare fulde af
Uanstaendigheder. Endog Sighvat fandt, atOttar isitDigt var gaaet for vidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
