Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ocafs Meidhedt 669
nogle Nodder fra sit Bord, og Skaldene, som fandt denne Sendelse liden,
kvad strax et Par «3ers, hvori de gave dette tilkjende, men udtalte Haabet
om, at det med Tiden torde blive bedre. Kongen tog det ej ilde op, men
lo kun, og gjorde siden Sighvat den Ære at staa Fadder til hans Datter
Tova Hver Nytaarsdags Aften var det Kongens Skik at uddele Venne-
gaver blandt sine Gjester, og i den Hensigt samlede han, naar Tiden nærmede
sig, et stort Forraad af dyrebare Klenodier, fornemmelig, som det synes,
pratgtige Vaaben 1). De som kjendte ham nærmere, heder det, vare enige om
at-han var mild og nedladende, godmodig og fojelig, forstandig og venne-
huld, trofast og paalidelig, ordholdende og omsorgsfuld, gavmild og godng-
rende, god og varsom for at fejle, en samvittighedsfuld Iagttager af Guds
Lov og gode Mands Frihed 2). Alene de, som ej fandt sig i hans Iver
for det gode og sande, og- den Strenghed, hvormed han overholdt Lov og
Retl kaldte ham herskesyg, haard, overmodig og voldsom. Der fortælles
Exempler paa hans Godmodighed. Saaledes hendte det sig en spaaskemoik
gen i. Nidai«os,· da der var kommet mange Folk til Byen, at nogle af dem
vandrede op ad Gauldals-Vejen, der var meget blod og leret. En Mand,
som de ikke kjendte, bredfkuldret, ifort hvide Burer og med en Kappe over
sig, kom just gaaende ved Siden af dem. En af dem spurgte ham: ,,hvem
er du, Kammerat"? Han svarede ikke, men fortsatte sin Gang. ,,Jeg skal
da saa sandt gjøre ham: etspudsc sagde den anden, lob efter ham, og tra-
skede en Stund ved hans Side med tunge Skridt,«saaledes at Solen sten-
lede-til alle Kanter, og satte en Mængde Pletter paa den llbekjendtes hvide
Varer. Han sagde«ikke et Ord, og de skiltes ad. Dagen efter kom der
Bud til det Herberge, hvor disse Folk boede, og meldte at Kongen vilde
tale med dem. De undredes derover; men fulgte Befalingen, og bleve heel
ubehageligt overraskede, da de i Kongen gjenkjendte den Ubekjendte fra igaar.
1) Se herom især Foran-. s. V. 175, 177, den legendariske Saga, Cap. 62,
Olaf den helliges Saga, Cap. 158, Snorre, Cap. 172.
2) Denne hele Skildring findes i den gamle legendariske Saga, Cap. 30, og efter
den ogsaa i Flatobogen (F01—nm. s. V. 288——292) endog med Riimbogstaver,
Da den saaledes ikke vel kan gjengives i Dansk, meddele vi her et Stykke
deraf som en Prøve. Olaf, heder det, vikdismileils leiriejur olc leennimenn ak
allan leeistindom, ok gik-tidt gjokum goda menn, klæd·di lealna, gaf fi- kold-
urlausum, audreedi ekltjucrtdok dtlcndum peim er feilazlkir var-11 o. s. v.
Mange, der vare inisfornojede med hans Strenghed, kaldte ham kilelyndan ok
keidgjensnnm bardrddan ole heillugan, kaste-sn ·ole segjarnan, oimnn olc üdælan,
metnadarmann ok mikilieitan oli pessa lteims lidtdingja fyrir alls skilt-nu
De, som vidste bedre Besked, kaldte ham derimod linan ole litjllatasy buggodan
ok hdgan, mild-In ok mjiilclxitan, vitean ole vjng0dan, tryggvim ole Niels-Ud-
art, forsjejlan olc kasloisdan, gjdlinn olc giiigam fisngan olc vellyudmh
ikikjan ole riidvanejam god-an ole gleepvaran, Stjotsnsaiuan ole vel stiltan, vel
gcymiun at guds lijgum oii godt-ei maadel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
