Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Olaf Haraldssom
-
af Skotland Men endda fordrer han mit Arverige, som jeg har i Besid-
delse» Han skulde dog engang lære at noje sig med hvad han har. Agter
han da ene at raade over alle Mordens Lande, eller vil han ene rede al
Kaal i England? Det faar han forst see til at gjore, førend jeg fører ham
mit Hoved eller gjvr ham nogen thding Bringer ham nu mit Svar, at
jeg vil vaerge Norge med Odd og Egg saa længe jeg lever, og ikke betale
nogen Mand Skat af mit Rige-. Med denne Besked maatte Gesandterne
drage bort, og vare meget ilde tilfreds "). Sighvat Skuld, som tidligere
havde været hos Kong Knut, og af ham havde faaet en Guldring af z
Marks Vegt, medens Kong Olafs Fjende Berse Skaldtorvesson fik to
Guldringe, hver af SjMarks Begr, og dertil et pragtigtSverd, gav sig for
Gesandternes Afrejse i Tale med dem for at høre nvt fra England Han
spurgte dem tillige, hvorledes deres Ærende hos Kong Olaf var lebet af.
De sagde at han havde taget det ilde op. »Vi vide ikte«, sagde de, »hvorledes
han-tør vove paa noget saadant, som at vcrgre sig ved at blive Kong Knuts
Mand og begive sig til ham. Det var det tlogeste, han kunde gjvre, thi
1) Olaf d. hell. Saga, Cap. 127. Snorre, Cap. 140. Den legendariske Olafs
Saga (Cap. 47) fortæller dette langt anderledes. Det er denne, som siger at
Formanden for Gesandtskabet hed Signrdz den lader Sigurd drage selv tolvte
til Olaf, og treffe ham i Viken, hvor han paa Knuts Vegne fremsætter den
Opfordring til ham, enten at betale Skat af Norge eller varge det med Lov.
Kongen svarer at han endnu ikke havde betænkt sig, hvor vidt han for ubety-
delige Gaver vil gjøre Landet ufrit, og beder om Frist til at spørgesine Venner-,
om nogen vidste hvor vidt det var Lov eller Ret, at Englands Konge tog Skat
af Norge. Derpaa samnienkalder Kongen et Thing« og forelcegger Folket dette
Spørgsmaal, men intet Vidnesbyrd kan fremføres om, at han er pligtig at
betale Skat. Der holdes et lignende Thing paa Hørdaland, med samme Re-
sultat. Endelig holdes det tredie Tbing paa Oplandene, hvor en gammel Mand
ved Navn Thorgriin rejser sig og siger: «ikke erindrer nogen, hvor gammel
han end er, at Norges Mænd vare fkatjkyldige rinder England, men vel, at
Danerne en Stund toge Skar, dog ansaa vi os fritagne dersorsiden Kong
Svens Dodz saa sagde min Fader og hans Fader før hamz og været forvissede
om, at faar Knut engang Skak, vil han have den oftere-A »For denne Gang
vil jeg derfor ingen Skat betale-l, siger Olaf, ,,og vilKong Knut eftertragte mit
Rige-, maa vi gribe til Vaaben og slaasz men jeg tror det er ham bekvemmere
at sove iEngland end at møde vore Vaaben-O At enkelte af de her optegnede
Ord virkelig ere faldne, forekommer os ej usandsynligt, men hvad der fortælles
om de tre Thing, paa hvilke Olaf sorelagde Sagen sine Undersaatters Kjen-
delse, viser sig naturligviis ved første Ijekast som en Urigtighed, endog for Ti-
dens Skr)ld, da Gesandterne umuligt kunne have oppebiet, at Olaf først drog
tilHordaland og derpaa til Oplandene, førend han gav Svar. Det er derfor
ikke usandsynligt, at Olaf tidligere, enten paa de Thing, hvor hans Love-for-
andringer bleve vedtagne, eller paa dem, han holdt strax efter sin Ankomst til
Norge, har ladet sig Riget tildomme paa den ovenangivne Maade, og at der
paa OplandssThinget har fremstaaet en gammel Mand v«ed Navn Thorgrim,
og holdt en Tale som den ovennaevnte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
