Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Knuts Gesandtskab til Norge. 677
Kong Knut er saa mild, at ingen Hovding hvor meget han end bar for-
brudt sig mod ham, ej faar hans fuldkomne Tilgivelse naar han kommer til
ham og falder ham til Fode. Nu for ganske kort Tid siden kom der saa-
ledes to Konger til ham fra Fife i Skotland; han efter-gav dem ganske sin
Vrede, lod dem beholde alle deres hidtil haste Besiddelser, og stjenkede dem
oven i Kjøbet store spengegaver«. Sighvat kvad nu et Vers, hvori han
sagde, at om end Kongerne fra Fife havde fort Kong Knut deres Hoved,
saa vilde dog aldrig den sejrrige Olaf nedlade sig dertil. Da Gesandterne
vare komne tilbage til England og meldte Kong Knut Olafs Ord, sagde
han: ,,Olaf tænker feil, hvis han tror at jeg alene vil nede alKaal i Eng-
land; jeg haaber nok han skal finde, at der er andet end Kaal alene inden
mine Nibbeen, thi fra hvert af dem skulle herefter·kolde Raad fremkom-
me«1). Ved denne Tale om Kaalen har Olaf maaskee sigtet til, hvad der
ogsaa andensteds findes antydet, at Knut saa vel som hans Forftrdre ikke
ansaae-3 for synderlig kloge 2). Men Knut vilde lade Olaf føle, at han
var klog nok til at blive ham en farlig Fiende.
Endnu samme Sommer forøgedes Antallet as de misfornojede Mord-
mtend, der opholdt sig hos Knut, med Erling Skjalgssons Sønner Ans-
lak og Skjalg De bleve modtagne med aabne Arme, saa meget mere som
Skjalg, gift med Svein Jarls Datter, var i Svogerskab med Haakon
Jarl Knut gav dem betydelige Forleninger og de nøde stor Anseelse hos
ham3). Dette deres Skridt, der neppe skede uden deres Faders Vidende
l) Ogsaa dette Svar gjengives noget forskjelligt i den legendariske Saga. «Vel
veed jeg«, lader den Knut sige, «at jeg ikke vil komme til at stride med Olaf
alene, dog gaar det, som man siger, at fra hvertRibbeen komme kolde Raad«.
Ved denne hyppigt anvendte Talemaade forstode vore Forfatdre «lumske eller
fordærvelige Anslag«. Men det synes her at være Olafs egne Undersaatters
Anslag, hvortil der sigtes. »
2) I Knytl. Saga, Cap.20, staar der udtrykkeligt om Knut: «ikke var han no-
gen synderlig forstandig (st(’)erjte) Mandz det samme var Tilfældet med Kong
Sven, og ligeledes Harald og Gorm, at de ikke stak videre dybt i Forstand
(v:iru engir Speltingar at- viti). Knuts listige Politik med Hensyn til Norge
synes dog at modsige denne Dom.
Z) I et engelsk Diplom, hvis Egthed dog er noget tvivlsom, (Kemble No. 735)
forekomme blandt Underskkifteruet lric dux, Godwinus dux, Ulf (iux, Eglaf
dux, Halcun dit-ig Leofvinus dux, Godt-ieus duk, og længere nede: Oslacns
milcs, Imrel stilles, Imeltil miles o. fl. Der kunde altsaa her vare et Spørgs-
maal, om ej denne Oslacus mjles var Erling Skjalgsfons Sokr. Dog maa det
bemerkes, for saa vidt Diplomet virkelig er egte, at da ogsaa ,,Jeic« d. e. Erik
Jarl, nævnes, maa det vcere aldre end 1024, og i saa Fald maatte Aaslak
voere kommen tidligere tilKnut, end iSagaen er angivet. Dette kan man dog
ikke vel antage, med mindre han har varet paa et kort Besøg bos sine Fran-
der i England, hvorom Sagaerne intet navne. Vist er det, at Tlaslak ej nerv-
nes i noget andet Diplom. Men Navnet Aaglak var almindeligt i Danmark
paa den Tid, lige saa vel som OSlac i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
