Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlig med Sviakongen. f 681
70.· Olafs Forsøg paa at underkaste sig Farverne
Ved denne Frist, Olaf saaledes vandt ved Kong Knuts .tejse til Rom,
sattes han istand til, endnu en Stunduhindret at fortsætte sine Bestræbel-
ser til Christendommens Fremme i og udenfor Niget, og til Gjenerhvervelsc
af Notges Skatlande, saa vel som overhoved til lldoidelsen af sit Herre-
domme udenfor det egentlige Norges Grændser » Orknoernc havde allerede
tales Nomerrejsem hvorved to hele Vers as Sighvats Draapa shvoriblandt
ogsaa de i Knytlinga Saga meddeelte Linier) anføres (Cap. 117). Det synes
saaledes at være Fagrskinnas Mening — skjent det dog ingenlunde er klart
— at Ulfs Oprør og Knuts Romerrejse skede efter Olafs Faldz og da nu i
det mindste den første Begivenhed skede før dette, bliver det og sandsynligt, at
den anden, som strar efter omtales, ligeledes bør sættes tidligere. For øvrigt
kan man af Overeensstemmelsen mellem Knytlinga og Fagrskinna i de Udtryk,
hvormed Romerejsen omtales, slutte at hiin, der er sammensatien temmelig sildig
Tid, har laant dette fra Fagrskinna, og at dens Forfatter maaskee kun deraf,
at denne først paa dette Sted omtaler Reisen, har sluttet at den ej fandt Sted
førend umiddelbart før Knuts Død. I Forbindelse hermed maa det ogsaa
merkes, at Olaf den helliges Saga og Snorre lade Sighvat Skald samme
Sommer, Forbundet sluttedes mellem Anund og Olaf, gjare en Handelsrejse
til Rouem og det følgende Aar komme til England, hvorfra Knut gav ham Tilladelse
til at vende tilbage til Norge: det tilføies, at Sighvat om denne Reise digtede
de saakaldte Vesterfararviser, hvoraf Begyndelsen anføres; ligeledes citeres et Par
Vers af ham, som han digtede ved at erfare Knuts store Udrustninger mod
Olaf; og endelig anføres flere Vers af hans saakaldte Knutsdraapa, kjendelige
ved deres eget Versemaal og deres tilbagevendende Omkvæd, hvori Knuts Tog
fra England tik Danmark, faa vel som Olafs og Anunds til Sjaland og
Skaane, beskrives. Til denne Draapa, der iFagrskinna kaldes erkjdenpa, hører
Bestrivelsen over Knuts Romerrejse.· Fagrskinna derimod (Cap. 103) lader
Sighvat digte sine Vesterfararviser og Versene i Anledning af Knuts Udrust-
ninger Aaret efter Slaget i Helgeaa, idet den siger, at Skalden selv skulde
gjøre en Reise til Rom, at Knut havde tilbragt Vintren i England og (føl-
gende den legendariske Saga, Cap. 67) Olaf i Nidaros, medens derimod Olaf
den helliges Saga lader Knut overvintre i Danmark, Olaf i Sarpsborg, og
Sighvat ej tiltroede sin Pilegrimsrejse førend i 1030. Altsaa opstiller Olaf
den helliges Saga følgende Tidsregning: 1026 Olafs og Anunds Forhand,
Knuts Rejse til England, Sighvats Rejse til Rouenz 1027 Sighvats Ankomst
til England og Hjemrejse til Norge, Ulf Iarls Oprør, Knuts Tag til Dan-
mark, Slaget i Helgeaa, Ulf Jarls Død, Knuts Viiiterophold i Danmark,
Olafs i Sarpsborgz 1028 Knuts store Tog til Norgez 1029 Olafs Flugt
til Sverige og Rusland; 1030 Sighvats Romerrejse og Olafs Død. Fagrsk.
derimod har, naar vi regne tilbage fra 1030 som Olafs Dødsaar: 1026 Ulf
Jarl Statholder i Danmark, Kongernes Angreb paa Sialaiid og Skaane,
Knuts Tag til Danmark, Slaget i Helgeaa, Olafs Vinteropbold i Nidaros
og Knuts i England; 1038 Knuts Tog fra England til Norge, Sighvats
Tiltrekdelse af Romerrejsen, 1029 Olafs Flugt til Gardarikez 1030 Slaget
ved Stiklestad. At Fagrskinna feiler, hvad Sighvats Romerrejie angaar, sees
deraf, at vi baade af ham selv og andre Skalde have Vers, der tydeligt vise,
at han var fravaerende paa denne Reise under Stiklestad-Slaget 10303 og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
