Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faewingernes Høvdinger hos Olaf. 683
omtrent som Jslcendingerne, da der nu tales om en Lovsigemand paa Oerne.
Til Norge betaltes ingen Stat. Olaf havde temmelig tidligt sendt Bud
til Feeroerne og søgt at skaffe sig Venner der. Allerede i Aaret 1024
indfandt flere af de fornemste Ferwinger sig hos ham, nemlig Leif Assurs-
son, hans Svoger Thoralf, Signiunds Sun, der havde nedsat sig paa sin
Fædrenegaard i Diniun, Lovsigemanden Gille, der efter Sagnet skal have
ej har godt for at bestemme Hændernes Ælde, uvist, om den kun er optagen
efter Florents eller dennes Kilde, eller om den er selvstændig. Flokents’s Kilde
med Hensyn til denne Rejfe lader sig for øvrigt let paapege. Det er J»ngulf,
Abbed af Croyland, sød r. 1030, Kong Viljams Sekretær og siden Abded i
Croyland« der skrev sit Klosters Historie c. 1090. Knuts Brev fra Rom findes
nemlig allerede indført her, ledsaget af en kort Notits om hans Rejsez hans
Udfart henfores til hans 14de Aar, altsaa 1031, og saaledes Brevet, der vel
intet Aarstal har, men hvori den følgende Paaske nævnes, til 1032, hvorved det
dog er atmerke, at Brevetmeddeles umiddelbart strar efter et, der udtrykkelig er
dateret 1032, og hvori Knut, ligesom i Vrevet fra Rom, kalder sig Rex tolius
Aiigliæ, Danmaischiev et Norvegiæ, et [magnæ] partis sum-omen. Det maa
derhos merkes, at saa vel Jngulf som Florents fortælle, at Brevet bragtes
til England af Lysing, Abbed i Tavistoke, der endnu samme Aar blev Biskop
af Cridiantun eller Devonshire, men at denne Lysing nævnes som Viskop alle-·
redei et Diplom af 1026 (Kemble No. 7431, udstedt af Knnt og beseglet af
en Deel andre engelske Gejstlige, Haakon Jarl,Hertng Wrytsleof o. fl· — Mag,
Adam tll. 63) henfører Knuts Romerrejse og hans Datter Gunnhilds Gifter-
maal med Henrik, Keiser Konrads Søn, til Erkebiskop Livents den 2dens Tid
(1029—1032) men det er vel at merke, at Giftermaalet først fandt Sted i
1036, og at der altsaa i det mindste i en af Angivelserne erOen Fejl, hvilket
ogsaa svækker Tvoveerdigheden as den anden. — Dronning Emmas Enkomiast,
der temmelig vidtløftigt omtaler Knuts Rejse til Rom (Langebek Sor. lll. 493)
og især dvæler ved hans Ophold i St. Omer i Flandern, angiver intet Aar,
men siger kun at han efter at være kommen hjem, og en Stund havde opholdt sig i
sine egne Lande, vandrede til Herren. —- Den engelsk fodte Munk W. Godell
(Bonqnet x. 962) der skred omkring 1150, henfører Knuts Reise til 1030· —-
Men paalideligere end alle de her nævnte Autoriteter er Wippo, Keiser Kon-
rad den saliskes Kapellan, der ledsagede ham paa hans Reiser, og i sin Dedika-
tion til hans Søn Henrik den 3die siger at han »skriver paa det sandfærdigste,
hvad han selv har seet eller hørt af andre«z han Sk altsaa et samtldigt Tje-
vidne til hvad han beretter. Wippo siger udtrykkeligt (Bouqnet Xl. S. 3),
at Knut, Englands Konge, og Rudolf, Konge af Burgund, vare tilstede ved
Konrads Kejserkroning i Rom Paaskedag den 26 Marts 1027. Den toursske
Kronike siger ligeledes, at Knut, Englands Konge, rejste tilRom i Konrads
2det, og den franske Kong Roberts 29de Aar, hvilket paa det nærmeste bliver
1026(Bouqnet X. 284).—Tager man nu i Betragtning, at endog det Brev,
Jngulf meddeler som skrevet at Knut, omtaler hans Nærværelse i Rom paa
Paaskefesten tilligemed Kong Rudolf af Vnrgund, og at denne ikke i noget
andet Aar end netop 1027 ved Paasketid befandt sig i Rotn med Keiseren,
end sige med Knut, bliver altsaa selve Brevet et Vidnesbyrd for Rigtigheden
af 1036—1027. Da nu alle hine tidligere meddeelte Angivelser i de Skrifter,
der henfore Refsen til 1031—32, øiensynlig støtte sig paa Jngnlf, og denne, en
. gammel Mand, der skred sin Krønike, let i sin Klostereensomhed kunde tage Fejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
