Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Olaf Haraldssøn.
været et Shskendebarn til Leif, og mange andre Bondesonner. Endog
Thrond havde ogsaa ladet, som om han vilde 1«ejse, men efter Sædvane fik
han et Paaskud til at blive hjemme: denne Gang var det en pludselig Syg-
den. Det er sandsvnligt, at Ferreingerne traf Olaf paa hans Nejse shd
efter, medens han endnu opholdt sig i Fjordene, Sogn eller Hør-deland.
Strax efter at de vare komne, kaldte han dem til fig,· og erklærede dem,
af en 5—6 Aar, især da han umiddelbart forud havde anført etBrev af 10323
da han derhos af Titlen «Norges Konge-« let kunde komme paa den Tro, at
Brevet var yngre end Olafs Død, uagtet Knut, som vi have seet, ingensinde
opgav sin Fordring paa Norge, og lige saa vist, naar han brugte sin fulde
Titel, kaldte sig Norges Konge, som han ofte slet hen kaldte sig Englands,
uden engang at nævne Danmarkz da man derhos let kan tænke sig, at Ing-
ulf eller en anden har læst mxxxi i Stedet for mxxvj, og da derhos endog
det af ham anførte Brev ved hiin Kombination af Paasken, Konrad, Rudolfog
Knut egentlig vidner sterkere for 1026——27 end hans egen løse Angivelse af 1031:
vil det saaledes let indsees, at aldeles overvejende Grunde tale for de først
nævnte Aar. Der er og i den Omstændighed, at Olaf den helliges Saga og
Snorre lade Olaf, i Stedet for at holde Oje med Kifut om Hosten og Vin-
tren 1027102» slaa sig til Ro i Throndhjem, og Ulf Jarl derimod begynde en
Opstand 1Danmark, et tydeligtVidnesvyrd om atvaadeOlaf og Ulf ansaa Knut
for at være saa langt borte, at de for det første intet havde at frygte af
ham. Vel heder det, at han i 1026 kun drog til England, men da han, som vi
af Knhtlinga Saga og Emmas Enkomiast erfare, drog over Flandern, nær-
mede han sig dog England saa meget, at Nordmændene let i Førstningen
kunde antage, at han alene agtede sig did: siden have de nok faaet Rejfens
rette B einmelse at vide, men ved en Skjødesløshed af Sagafortælleren er
denne ej nærmere berørt. Olafs Saga og Snorre omtale slet ikke Udenlands-
rejfen. Hertil kommer nu ogsaa følgende Omstændighed. Sighvat Skald
var i Rouen 1026—27, og traf Knut i England. Han digtede en Draapa
om ham, hvori saa vel Romerrejfen som Toget tilNorge omtales. Men 1030
drog Sighvat til Rom, efter Olafs Fald hjem til sin Gaard, og begav sig
siden til Kong Magnus. Det er neppe tænkeligt, at Sighvat efter Olafs
Død, da Forbitrelsen mod Knytlingerne var paa det højeste, skulde have
digtet et Æredigt over hans Fiende Knut. Da vi derimod erfare, at Sig-
hvati 1027 ikke kom hjem til Norge førend temmelig feenhostes, efterfom
han strar efter sin Hjemkomst traf den fra Toget til Danmark og Slaget ved
Helgeaa tilbagevendte Olaf i Borg, hvor Olaf desuden ytrede Misfornojelse
over at han havde indladt sig for meget med Knut, bliver det saa godt som
vist, at Sighvat har ledsaget Knut fra England paa det Tog, han i Kvadet
faa levende beskriver, at han fra Danmark er vendt tilbage til Norge, og at
han under Opholdet i Danmark har digtet hiin Draapa, hvilken Fagrskinna urigtigt
kalder sendte-om som om den var digtet efter Knnts Død. Om Rigtigheden af Aaret
1026——27 for Knuts Rejse kan der saaledes ej være nogen Tvivl. Der kan i alle
Fald ej være Spørgsmaal om at sætte den efter den Tid, men snarere før,
efterfom Lysing i hiint Brev af 1026 allerede kaldes Biskop, og Knut omtales
som om han opholdt sig i England, omgiven af sine Stormcend. Da dette
Brev for øvrigt ej indeholder nogen Stedsangivelse, kan det gjerne være ud-
stedt i Flandern eller Danmark, thi 1026 var Kant, hvis han gik lige fra
Danmark til Rom, ikke i Englandz det er vel ogsaa muligt, at Tidsangivelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
