Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formernes Hovdinger underkaste sig. 685
at han vilde have Skat af Firroerne og at de skulde underkaste sig hans
Love; han fordrede at alle de tilstedeværende Færoinger skulde give deres
Samtykke hertil, og under Ed forpligte sig til at bringe denne hans Bilje
i Udførelse-, derimod bød han til Gjengseld de fornemste af dem at blive
hans haandgangne Mænd og lovede dem Hedder og sit Venskab Færoin-
gerne gjorde i Førstningen Vanskeligheder Men de vare her i Kongens
Vold, og fandt det derfor snart raadeligst at give efter; saaledes gik Leif, Gille
og Thoralf ham til Haande, og saa vel de, som deres øvrige Landsmænd
aflagde Ed paa at holde de Love og den Landsret, som han fastsatte, og
er urigtig, ligesom i et andet Brev, cKemble No. 742), der er dateret 1026,
uagtet et afVidnerne, Erkehiskop Wulfstan, allerede var død 1023, og et andet,
Thorkell høit-, 102lz men i alle Fald maa hiint Brev, hvori Lysing nævnes
som Biskop, være ældre end 1030, siden Haakon Jarl, død i dette Aar eller
1029, nævnes som Vidne. Aaret 1026—1027 for Knuts Romerrejse er
saaledes sikkert. —
Heraf følger ogsaa næsten ligefrem, at Vden for Knuts Tog til Danmark
og Slaget ved Helgeaa saintUlfJarls Opror var 1027, som Olaf den helliges
Saga har det, ikke 1025, som det angives iKrenikehaandskristet af1122. Beret-
ningen i dette er dog forholdsviis saa enestaaende, at den vistnok maa antages
at grunde sig paa uafhængige-, ældgamle Sagn, eller paa Notitseri tabte
Krønikehaandskrifter, maaskee og paa Fortællinger fra Norge eller Danmarkz
kun er Tiden fejlagtig angiven. Man skulde næsten ogsaa formode, at
Florents’s Fortælling om, hvorledes Olafblev forhadt af Nordmændene, og disse
lode sig bestikke af Knirk, hidrører fra nordiske Sagn, thi det maa vel merkes,
at Olaf, som Helgen, paa hiin Tid ogsaa var beremt i England, og at man
derfor her kjendt-» nærmere til hans, end mange andre norske Kongers, Histo-
tie, hvilket derimod ej var Tilfældet nærmere hans egen Tid. Vi have allerede
tidligere gjort opmerksom paa, at Viljam af Jumisges i sit Skrift om de
nordmanniske Hertnger tilføier flere, øiensynligt fra nordiske Kilder eller Sagn
hentede, Notitser, der vise, at slige Sagn omkring Aarene 1100—1120 maa
være komne til Englandz disse Sagn kunne jo og have strakt sig til Olaf, og
været benyttede af andre end Viljamz og merketigt nok, der spores et tydeligt
Slægtskab mellem Viljams og Florento’s Beretninger om Olafs Død.
Fagrskinnas Udsagn, at Knut tilbragte Vintren 1027—28 i England, eji
Danmark, bestyrkes af den næstældste Koder af chron. Sax., der siger at
Knut i dette Aar drog fra England til Norge. Den ældste siger kun at han
drog til Norge, men forudsætter dog næsten at det var umiddelbart fra Eng-
land. Det er i sig selv ogsaa heel rimeligt, og det lader sig meget godt tænke,
at Nordmændene i Førstningen ej have vidst andet end at Knut den hele Tid
var i Danmark, saa at denne Beretning har fæstet sig i Sagnet. Det er og
let tænkeligt, at han alene har udskrevet en Flaade fra England, og at cbron.
sont-, der ej omtaler hans Afreise i 1027, har urigtigt henfort den til 1028.
Sagen er i sig selv ikke af stor Vigtighed.
Tidsregningen bliver altsaa denne: i 1026—27 Knuts Romerrejse og Sig-
hvats Rejse til Nordmandied I 1027 Olass og Anunds Tog til Danmark,
Ulf Jarls Opror efter Sommeren, Knuts Tog til Danmark, Slaget i Helgeaa
og Ulfs Drab. J 1028 Knuts Tog til Norge. I 1029 Olafs Flugt. J
1030 Sighvats Udenlandsrejse og Olafs Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
