- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
688

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688 Olaf Haraldssgn.

som raadede Kongen til at indvilge hans Oegj«ccring1 de sagde at han
havde talt vel, og at han vist var uskyldig i den Brøde, hvorfor han an-
klagedes. Kongen sagde, at enten maatte han være uskyldig eller djervere
end man ellers saa Magen til: denne sidste Mening havde nu Kongen, og
Sigurd vilde nok, sagde han, snart selv bære sit cIidneshyrd herom. Efter
de Tilstedebccrendes «3on antog han Sigurds Tilbud om Jarnbnrd, og
bestetntedenne tilden folgendeDag, paa hvilken Sigurd havde at indsinde sig
ved thren, hvor Biskoppen selv skulde forestaa Handlingen Derpaa vendte
Kongen tilbage til Li)gren, men Sigurd og hans Staldbrodre gik ud paa
Skibet igjen. Da det blev morkt, sagde Sigurd: »sandt at sige, ere vi her
komne i en vanskelig Stilling; man bar skjendigt lojet os paa, og denne
Konge er saa fuld af Kneb, at Udfaldet er let at forudsee: forst lod han
Thorals dræbe-, og nu vil han gjore os til Ubodemccnd Det er naturlig-
viis en let Sag for dem at forkvakle Jærnburden for os, og derfor tror
jeg det er det værste vi kunde vælge, at indlade os paa saadant med ham:
jeg foreslaar at vi strar hejse Sejl og stevne ud til Havs med Landvinden,
saa kan Thrond selv næste Sommer rejse og sælge sin Uld, om han vil.
Slipper jeg bort, skal jeg aldrig tidere sætte min Fod i Morge«. De
andre fandt dette Forslag meget fornuftigt, de bejsede derfor Sejl, og satte
om Natten ud til Havs saa sort de kunde. De standsede ej, førend de
kom til Færoerne, hvor Thrond, som det hede-r, lod ilde over deres Færd,
og de svarede heller ikke vel. Kong Olaf fik snart at vide, at Sigurd og
hans Staldbroder vare borte, og der var nu flere, som ikke længer benegtede
Sandsynligheden afat de rare skyldige-. Kongen selv talte ikke stort derom,
men udlod sig dog med, at hans Formodning nu var bleven bekræftet Det
er og tydeligt nok at see, at det hele var aftalt af Thrond, hvis Gaards
Beliggenhed paa Oslero havde sat ham istand til at oppasse de to norske
Skatkrirverskibe og lade dem overfalde-, forend nogen af Olafs Tilhængere
vare blevne dem var. Hans Bebrejdelse til Sigurd, Thord og Gaut var
aabenbart kun fremsat for at de tilstedernrrende’« der ej vare indviede i Planem ikke
skulde satte nogen Mistanke om Hiejsens sande Hensigt, der uniiskjendeligt ene
og alene var den, at dræbe Thorals ved Landstigningen i Morge, hvilket,
hvad end Sigurd forsikrede, var lettere end paa Farverne, hvor han var
omgiven af Venner og Frirnder Vi have allerede seet flere Exempler paa
Thi-onds Lumskhed og trædst’e Anslag, ligesom vi i det følgende ville erfare,
hvorledes han og hans Frænder ganske aftoge Maskin, og især disse sidste
optraadte som aabenbare Voldsmcend 1).

1) Olaf den helliges Saga, Cap. 131, Snorre, Cap. l45, Fareyinga Saga,
Cap. 43. .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free