Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694 Oraf Haratdssom
at gjøre det. Den lød saaledes, at hans Frænde«r uagtet Fredloshedsdom-
men skulde have frit Lov til at opholde sig paa Færøerne, hvor de lyttede-,
og at de ingen Boder skulde betale. Herredømmet paa eroerne skulde
skiftes i tre Dele, af hvilke han selv skulde have den ene, Leif den anden,
og Sigmunds Sønner, Steinarint, Brand og Hjem den tredie. Han tilbød
Leif at opfostre hans treaarige Søn Sigtnund aabenbart for at have ham
som Gisseh og uagtet Leif selv betænkte sig herpaa, tog han dog efter sin
Kone Thoras Raad derimod, fordi Thi-ond, som hun sagde, »havde mangt
og meget forud for mange andre«. Thi-ond blev saaledes atter den, der
havde meest at sige paa Oerne, og i flere Aar tillode hans Frtrnder sig
ustraffet de største Uoldsgierningetz indtil endelig, som det siden skal vises,
Leif, opmuntret af sin raske Hustru Tvora, optnandede sig og afkastedeAa-
get. Men indtil da var den politiske Forbindelse mellem Norge og Fær-
øerne aldeles afbrudt 1)
7l. Kong Olafs Forsøg paa at underkaste sig Jsland og Grønland.
Olaf søgte efter sin Formand og Navne Olaf Trvngvessons Exempel,
ogsaa at udstrakte sinIndflydelse til Island og Grønland. Dog led han
sig ikke, som han, nøie med, alene at virke til Christendotmnens Fremme:
han søgte ogsaa at erhverve virkeligt Herredvmme over disse norske Ko-
lonilande. Allerede tidligt søgte han, ligesom paa Frcroerne, ved Budsen-
dinger og Gaver at. skaffe sig Eenner paa Island og Grønland. Hanmod-
tog med Venlighed de Isltrndinger, der besøgte ham, og viste dem megen
Ære Vi have saaledes seet, hvor meget han gjorde af Sighvat Stald,
der rigtignok næsten ikke længer kunde kaldes Jsltrnding eftersom han aldeles
traadte iOlafs Tjeneste og gjorde Norge til sit Hjem. Om Thorarin
Nevjnlfs sons store Anseelse og betydelig e Indflydelse hos Kongen er der oven-
for talt. Der nævnes desforuden mange andre anseede Islccndinger, som
besøgte Olaf og fandt en venlig Modtagelse hvsbanr Blandt dem var saa-
ledes Skalden Thord Kolbeinsson, der skulde til Danmark for at hente en
Arv efter en der afdod Flaade. Tvord besøgte først Olaf, og fik af ham
et saa godt thtbefalingsbrev til Dtiitltia1«k, at Arven blev ham udvetalt,
skjønt rigtignok noget beklippet 2); han digtede afTaknemmelighed en Draapa
om Olaf, kvad den for ham, og velonnedes med en Guldring, en guldbesat
Kappe og et Sverd Ved Reennnerne mødte han paa-: Cilbagevejen sin for-
dums Medbejler Bjorn Hitdolakappe, der kom fra et Vitingetog med sine
Skive og mange Stridsnnrnd Thord havde i sin Tid paa en skammelig
Maade indbildt hans trolovede Brud at han var død, og vvertalt hende til
l) Fckreyinga Saga, Cap. 48.
2) Bjorn Hitdolakappes Sager-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
