- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
701

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olafs Fordring afslaaet af Jslaendingerne. 701

han forlanger; men naar han tror at jeg har mere at sige derover, end
andre, er han fejl underrettet, thi det er nu gjort tilAlmetming, og alle vi,
der have meest Nytte af Oen, maa nærmere overlægge derom". Terpaa
forlod man Lagberget og gik til sine Boden Siden havde Not·dlændin-
gerne et Møde for at tale om Sagen, og Gudmund anbefalede, merkeligt
nok, Indrømmelsen af Kongens don, hvilket bestemte mange andre til at
samtpkke deri. Kun hans kloge Broder Einar Tverreing l) var taus.
Man spurgte ham da, hvorfor han ikke ytrede sig, da han dog havde bedst
Forstand paa de fleste Sager. ,,Hvorfor jeg hidtilhartiet, sagde han, er kun fordi
man ej har cefket min Mening Men skal jeg sige den, da er det denne,
at dette Lands Folk aldrig bør underkaste sig Skattegaver til Kong Olaf
og sinde sig i de samme Spaalæg her, som han har indført blandt Norges
i Mænd. Det vilde være at forspilde ej alene vor egen Frihed, men ogsaa
vore Sønners og vore Efterkonnneres, og for den Trtrldom vilde Landet
aldrig blive fri. Jeg tvivler ikke paa at denne Konge kan være nok- saa
god, men siden kan det«dog gaa, som vi oftere have seet ved Kongeskifter, at ikke
alle ere lige beskafne: nogle ere gode, andre onde. Ville Landets Folk be-
holde sin Frihed, som de have haft siden dette Land bebt)ggedes, da bør
man frem for alt ikke give Kongen noget at hænge sig fast ved, enten Be-
siddelser her til Lands, eller bestemte Afgifter, der kunne regnes for Afhæn-
gighedstegn; derimod er der intet i Veien for at de, der have Lyst, sende Kongen
Vennegaver, f. Ex. Huge eller Heste, Tjeld eller Sejl, eller andre Ting
som kunde kaldes Sendinger, og de ere vel anvendte, naar Kongen lønner
dem med sit Venskab. Hvad nu Grimso angaar, da kan man, hvis ingen
Midler til Livsophold flyttes derfra, meget godt underholde en Herr paa
Øen, og naar da en udenlandsk Hær først har fat sig fast der, og kommer
derfra med Langskibe, da vil det vorde trangt nok foran mangen Smaa-
bondesB Dør«. Saa snart Einar havde sluttet sin Tale og paapeget disse
Farer, erklærede hele Almuen eenstemmigt, at dette Kongens Forlangende
aldrig skulde indrømmes, og Thorarin indsaa, at der ej var mere ved denne
Sag at gjøre

Han havde dog endnuszen Plan i Bagbaanden Dagen efter gik han
atter til Lagberget, og sagde: »Kong Olaf hilser sine Venner her til Lands,
navnlig Gudmund Epjulfsson· Snorre Gode, Thorkell Evjnlfssem Skafte
Lovsigemand og Thorstein Sidu-Hallsson, og indbyder eder til et venskabe-
ligt Besøg; han tilføjer, at I ikke skulle udsætte denne Nejse, dersom I
sætte nogen Priis paa hans Venskab«· De takkede for Indbydelsen, men
vilde dog ikke sige noget bestemt Svar, førend de havde over-tænkt Sagen
ograadsiaaet derom med deres Venner-. Da de nu raadsloge derom, fra-

l) Om Einar paa Tveraa eller Tverceing, se ovenfor S. 179—182.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free