Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Okaf Harme-som
raadede Snorre og Skafte, paa hvis Klogskab vi-allerede oftere have seet
Beviser, at give sig saaledes Nordmecndene i Vold, som Tilfældet vilde
vasre, naar alle de intrgtigstekllitrnd paa engang droge tilNorge· De sagde
at dette Budskab forekom dem heel mistænkelng og athenthde paa,hbad Einar
havde sagt, nemlig at Kongen havde i Sinde at undertvinge Jslandingerne,
hvis han fik fin Vilje frem. Gudmund og Thorkell raadede derimod ivrigt
til at modtage Indbndelsen, og sagde at dette vilde være en meget har-deilig
Nejse Efter nogen Tale frem og tilbage om denne Sag blev det endelig
besluttet, at de ikke selv skulde reise, men at derimod enhver as dem skulde
sende en Mand i sit Sted, som ban fandt bedst skikket dertil. Med denne
Aftale skiltes man ad paa dette Thing, og den kom ikke engang til Udfø-
relse den Sommer. Thorarin rejste tilbage til Morge, og kom om Hosten
til Olaf, hvem han berettede Udfaldet af sit Ærende, og tilfojede at ifølge
hans Indbydelse vilde enten Hovdingerne paa Island komme selv eller
sende sine Sønner i sit Sted. Der tales ikke om at Olaf denne Gang
ytrede nogen Missornojelse med at hans forste Bøn var afslaaet. Han
haabede vel, at den sidste Man skulde lykkes des bedre 1).
Den følgende Sommer (lll2.3) kom virkelig Skridt, en Son af Skafte
Lovsigemand, Thorodd, Snorre Godes Smi, Gelle, en Søn af Thorkell
Evsulfsson, og Egil, en Søn af Sidet-Hall og Broder af Thorstein, til
Norge ifolge hiin ved Thorarin Nevjulfsson overbragte Indbydelse. J
Gndmund Enjnlfssons Sted kom ingen. Om Vintren (l()24—25) havde
han endt sit lange og for hans Ftrdrelteos politiske Udvikling saa vigtige Liv.
I ham tabte Kongen sin meest forinaaende Ven paa Oen 2). Gudmunds Sønner
deelte hans Esendonnne mellem sig, og fik andet at tænke paa, end at be-
søge Kong Olaf De ovennavnte fornemme Jslirndinger opsogte ved deres
1) Olas den helliges Saga, Cap. 12t, 1235 Snorre, Cap. 133—155.
· 2) De nærmere Omstændigheder ved Gudmunds Død forteelles i Ljosvetningasaga
Cap. 21. Han sad, heder det, i sin Anseelse lige til sin Død. Da det lak-
kede til Enden med ham, havde en Mand i Evsafjorden ved Navn Thorhall,
en Drøm, som han vilde faa en klog Drømmeudthder, kaldet Drømme-Finne,
til at forklare. Men Finne sagde at han ej vilde høre Drømmen, og bød
ham fortælle den til Gudmnnd. Denne havde endnu samme Dag redet ud
efter Heredet, og ventedes hjem om Aftenen. Hans Broder Einar lagde sig
ned og sov-, han drømte at en svcer Oxe med store Horn gik op efter Heredet
til Madrevalle, besøgte hvert Huus paa Gaarden, og gik endelig til Andveget,
hvor den faldt død ned. Han sagde: ,,dette ere Mands Fhlgjer, og de varfle
om store Tidender«. Da Gudmund om Aftenen kom hjem gik han efter sin
Skik til hvert Huus paa Gaarden, og satte sig endelig i Andveget, hvor han
lagde sig ned, idet Thorhall, som imidlertid var kommen, fortalte ham sin«
Drøm Derpaa rejste han sig op for at spise, da Maden var kommen paa
Bordet. Det var Melk, opvarmet med hede Stene. Men Gudmund sagde:
«Melken er ikke varm«. Hans Hustru Thorlaug forundrede sig, og hedede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
