- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
705

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gronlands Afhængighed 705

i·Brattelid, hos hvem han tog sin Bolig. Thorgrim, heder det, var God-
ordsmand, hvilket viser, at Forfatningen paa Gronland for evrigt lignede
den paa Jsland; der holdtes og et fælles Hovedthing, i Lighed med det
islandskeAlthing ved Garde iEinarsfjorden Thorgrims store Magtajorde
det til en vanskelig Sag for Thormod at komme ham til Livs, især da
han ved et Vredesdrah paa en Mand i Thorkells Gaard havde lagt sig ud
med denne. Thorkell vilde endog lade Thormod dræbe, men nojede sig dog
med Boden da Stuf forestillede ham den Fare, han selv paadrog sig ved
at fælde Kong Olafs Hirdmand og Skald. Det lykkedes dog endelig Thor-
mod ved List at overfalde og dræbe Thorgrim i hans Bod paa Thinget
ved Garde, og han bestod nu mange Farer, idet han forfulgtes paa det hef-
tigste af Thorgrims raske Systersonner, af hvilke dog ikke mindre end sire
faldt for hans Haand. Efter tre Aars Ophold paa Gronland slap han
heldigt tilbage til Norge med Stuf, og Kong Olaf skal i Forstningen ej «
have været ham synderlig blid, først fordi han troede at han ej havde ud-
ført sit LErende rigtigt, men kun pralede deraf, dernæst, efter at have erfaret
Sagens rette Sammenhæng fordi han fandt atThormod havde udstrakt sin
Hevn altfor bidt, og dræbt altfor mange Mennesker Dog gav han ham
omsider Net, og Thormod var fra nu af hans uadskillelige Tilhtriiger 1).
Dette er alt, hvad der fortælles om Olafs Forhold til Gieonland At
Landet virkelig paa en Maade blev afhængigt af Morge, kan man vel neppe
betvivle, om end denne Afhængighed endnu var svag og kun havde lidet at
betyde-. I fuldkommen Afhængighed kom det, som vi i det folgende ville
see, først under Kong Haakon Haakonsson henved .1260.

72. Stein Stafteosons Æventyr. Forhandlinger med At·intnge-Ætten.

Olafs herskeshge Planer med Hensyn til Jsland mislykkedes ej alene
i sig selv, men de hevnede sig ogsaa deri, at de islandske Hovdingeson-
ners nodtvungne Ophold i Norge gav Anledning til store Ubehageligheder
for ham, ja udsatte ham endog for at paadrage sig alle de mægtige Am-
ungers Fiendskab Thorodd Snorressom Stein Skaftesson og Egil Sidu-
Hallsson maatte ledsage Kongen til Nidarosz og opholde sig hos ham om
Vintren Dette var den anden Vinter, de saaledes havde tilbragt borte
fra Hjem-net som Gisler, og især vare de to forste meget utaalmodige
herover. Stein Skaftesson, en smuk Mand, dogtig i alskens Jdrectter,
en god Skald og meget overmodig, klagede baade iVers og«alminde-
lig Tale over Kongens Adfærd, og saa vel han, som Thorodd ytrede, at

1) Se oin alt dette Fostbrodresaga.
Mund Det norste Folks Historie. l. ik. 43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free