Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720 Olaf Haraldsfom
vare paa denne Tid endnu ikke christne-de, og omvendtes først længe efter til
Christendommen, neppe for Aarhundredkts Slutning 1).
I Begyndelsen af Vintren, altsaa sidst i Aaret 1026, betjendtgjorde
Kongen i Nidaros, at han vilde sende Folk til Jemteland for at indtrche
Stat. Men dette Ærende havde ingen af hans Mand synderlig Lyst til at
paatage sig, da de frygtede samme Skjæbne som Thrond hvite. Da tilbod
Jslacndingen Thorodd Snorressvn sig. Han var saa kjed af sit tvungne
Ophold hos Olaf, at det var ham det samme, hvad Fare han udsatte sig
for, naar han blot kunde komme bort og veere paa sin egen Haand. Kon-
gen modtog hans Tilliud og medgao ham elleve Foleesvende paa Reisem
Da Thorodd kom oster til Iemteland, opsvgte han strax Laginanden, der
l) Det er ovenfor (1 V. S. 405) ncevnt, at ifølge et Udsagn i Grandsetraktaten
mellem Norge og Sverige af c.· 1268 omtales udtrykkeligt en Ljot Dagssøn,
der i sde Led nedstammede fra Herjulf, Herjedalens første Bebygger, som den,
der først byggede Kirke i Herjedalen· Da Herjulf skal have levet paa Hals-
dan svartes og den svenske Kong Anunds eller Emunds Tid, altsaa ved 830,
falder følgelig Ljots Fødsel ved 10403 omtrent det samme faar man,« om man
end antager Herjulfs Tilværelse for usikker, ud ved at beregne Tiden for de
Led, som opferes mellem Ljot og Tiden da Grandseskjellet blev bekræftet, nem-
lig c. 12685 thi som sidste Mand, altsaa samtidig med Akten, ncevnes en Aasulf,
der i 7de Led nedstammede fra Lidt. Var Aasulf 30 Aar i 1270, og følgelig
fød 1240, maatte Ljots Fødsel efter den sædvanlige Beregning falde ved 1030.
JAarene 1060——70, eller maaskee senere-, er saaledes den første Kirke bygget
i CHerjedalem ;Hvad Iemteland angaar, da heder det i samme Dokument, at
en vis Lodin, der da var tilstede, og, upaatvivlelig som Olding og erfaren
Mand, vidnede om det rette Grændseskjel, kunde erindre at ingen i Straum
tStronis Prestegjeld) endnu kunde patek noslei-, altsaa at Christendommen
da endnu var i sin Barndom. Hvis dette gjaldt hele Jemteland, skulde dette
Landskab følgelig ikke vare christnet førend i Begyndelsen af det 13de Aarhun-
drede. Men Straum er kun den østligste Bygd, og efter al Sandsynlighed
er Hovedbygden, omkring Stor-søen, christnet meget tidligere. Dette synes
ncesten endog at maatte slutte-3 deraf, at Jemteland« uagtet det allerede i Be-
gyndelsen af det 12te Aarhundrede underkastede sig Norges Konge Eystein,
dog i kirkelig Henseende hørte» under llpsala Erkestiftz thi man maa heraf
slutte at Christendommen er bleven indført der iMellemtiden mellem Olaf
den hellige og Kong Ensteim da det endnu var et svenskt Landskab. Der
findes endnu paa Frø-Jo en Runesteen, med en Jndskrift« der blandt andet in-
. deholder« at en »2lustmadr Gudfastarsun« lod christne Jemteland. Ruuernes
Form og Sprogets IClde tyde snarere paa en Tid nærmere 1050 end omkring
l200. Kong Olaf selv drog, som vi skulle see, siden med sin Hcer gjennem
Jemteland, hvis Hovedbygd lige fra det lode Aarhundrede var den sædvanlige
Vej for alle dem, der fra Indthrondelagen agtede sig over Land til Østersøen
og omvendtz det er neppe tankeligt at en saa hyppigt befaren Bygd længe
skulde vare forbleven hedensk. Desuden pleiede visselig Jemterne da, som siden,
at søge til Throndhjem for at tilhandle sig alskens Nødvendigheder, og dette
maatte uundgaaeligt have til Følge, at mange, ja vel endog de fleste af dem,
antoge Christendommen. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
