Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Olaf Haracdssom
søgte efter dem med Sporhunde. De bleve fiindne,- grebne,- førte tilbage-til
Gaarden og slængte ind i en dyb Kjelder nedenunder en Skemme eller et
fritstaaende Huus De fik kun lidet Mad, og ingen flere Klæder end dem,
de havde paa sig. Nu kom den Tid, da Thorar skulde til Gilde hos sin
Svoger. Han fulgte ham med alle frie Mænd paa Gaarden,smensatte sine
Trælle til at passe paa Fangerne. Tra!llene, der havde faaet et godt For-
. raad af Drikke, og nu kunde raade sig selv, gjorde sig allerede samme Aften
meget lystige, og da de bleve drukne, enedes de om at give Fangerne Mad,
for at de ingen Mangel skulde lide. Thorodd fornojede dem til Gjengjeld med
at kvcrde for dem, og de syntes saa godt herom, at de kaldte ham en ypperlig
Mand og gave ham et langt brændendeLys. Nu kom de Trælle, der»hidtil
havde været inde paa Gaarden, ud tildem, og bade dem snarest muligt komme
ind. De gjorde saa, og iDrukkenskaben glemte de at tillukke saavel Skemmen
som .K’·jelderleiiittien. Thorodd og hans Kammerat lode ikke denne Leilighed
til at undfly gaa ubenyttet. De skyndte sig at skerre deres KapperiStrim-
ler, som de knyttede sammen; derved fik de en Art afToug istand, paa hvis
ene Ende de sloge en Knude, og kastede den op paa Gulvet, hvor den vik-
lede sig om Foden paa en Kiste og ferstede sig. Nu lod Thorodd sin Kam-
merat stige op paa sine Skuldre, og hjalp ham derved til at klatre op ad
Touget igjennem Kjelderglnggen I Skemmen var der Neb nok ; et af disse
tog han nu og slap Enden ned tiLThorodd Men han var ikke istand til at drage
ham op. Thorodd bad ham da kaste den ene Ende afNebet over en Bjelke,
slaa en Lykke paa den og binde saa meget Steen og Træ fast deri, at det
kunde veje ham op. Det skede, Thorodd bandt sig fast i den anden Ende,
og —«3egten sank ned igjennem Gluggen, medens Thorodd kom op. JSkeni-
men fandt de endeel Klæder, af hvilke de forsynede sig med det nødvendige,
saa vel som med nogle Neenskind, som de skare Kloverne af og bandt dem
bagvendt under sin·eFodder. Derefter satte de Ild paa en stor Kornlade der
paa Gaarden, og lob bort iVelgmorket Laden brandt op tilligemed mange
andre Huse i Thorpet, men Thorodd og hans Staldbroder gik den hele
Nat indtil de naaede nogle ode—Skove, og skjulte sig om Dagen. Om
Morgenen savnede man dem paa Gaarden, og ledte efter dem med Spor-
hunde, men Sporene førte Hundene tilbage til Gaarden, fordi Reensklovene,
som hine havde bundet under sine Fødder-, viste den Vej. Flygtningerne
bleve saaledes ikke fundne. De vankede lange om i Ødeskovene. En Aften
kom de til et lidet Huus, hvor de gik ind, og. fandt en Mand og en Kone,
der sad ved Ilden. Manden, der kaldte sig Thore, sagde at han for en
Drabssag var flygtet fra Vygden og havde nedsat sig paa dette øde Sted;
han tilbod dem at være —der om Natten, og saavel Mand som Kone viste
dem megen Gjeftfrihed. Der blev redet op for dem paa Bænken, og de
lagde sig til at sove. Men førend Thorodd var falden iSnvtn saa han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
