Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulf Jarls Opstand mod Kant. »725
skadeligt frasOlaf · Men om Jemtelands Underkastelse var der ikke længer
nogen Tale l). — .
75. Kona Olafs Krigstog mod Danmark
Da Vaaren kom, gjorde Olas sig rede til at drage fra Throndhjetn i
Spidsen for · en Krigsheey han imidlertid havde ladet samle. Med denne
Udrustning havde han ej alene til Hensigt at være rede til at modtage Knut,
om han vilde angribeNorge; men han agtede ogsaa, i Forening med Svin-
-kongen, at forekomme ·Knut, og angribe Danmark, medens han endnu var
-"langt borte. Dertil var Tiden faa meget mere belejlig, som Knuts Stat-
holder, Ulf Indl, havde benyttet sig af hans Fraværelse til at gjore et
Forsøg paa at løsrive sig. Den egentlige Sammenhæng hermed angives no-
get forskjelligt J»vore Sagaer heder det, at Ulf Jarl en Host, efter al
Sandsynlighed Hosten 1025, rejste over til England, hvor han og Dron-
ning Emmn aftalte den Plan, han siden udførte. Dronningen skal i Fore-
ning med Ulf have ladet et Brev opsætte i Kongens Navn til de fornemste
andinger i Danmark, hvori det hed at Kong Knut bod dem tage hans
Søn Hardekuut til Konge Paa Vilsorg Thiug og sveerge ham Troskabs-Ed;
Brevet skal være blevet forsynet med det kongelige Segl, hvilket Dronningen ved
List skal have faaet fat paa. Da Knut siden havde for«ladt·Dan1m1rk,
skal Ulf have tilstevnet et almindeligt Thing for hele Danmark i Vilsorg
Her skal han have sagt, at saavel han, som mange andre Hovdinger havde
forestillet Kant, hvor misligt det var for de danske Mænd at sidde uden
Konger; at de forrige Dattekonger havde fuldkommen nojet sig med at be-
herske Danmark alene, ·ja at der endog var en Tid, da der herskede flere
Konger paa een Gang, men at Faren ved at være uden Konge nu var saa
smeget større, som man med det første kunde vente Ufred af Notges og Sve-
—riges Kongen Kong Knut havde da, som han fort-gav, erkjendt Rigtighe-
den heraf, og derfor ved Afskeden fra ham givet ham sin Vilje tilkjende, at
Hardeknut skulde tages til Konge over Danevaeldet. Til yderligere Bekræf-
telse herpaa skal Ulf have ladet Brevet oplerse, og som en Folge deraf skal
Hardeknut være tagen til Konge,» dog saaledes at Ulf blev den egentlige Re-
gent 2). IfølgeSaro skal Knuthave indsat sin SysierÆstrid, som efter hans
Beretning da endnu ikke var gift med Ulf, til at styre Danmark i hans Fraværelse,
og Ulf, som var misundelig paa Knnt, skal de under Paaskud af at ville tresse
kraftige Anstalter for at jage de Svenske bort fra Skaane, som de hvert
Øjeblik anfaldt, have udvirket at Kongen medgav ham fra Englandet Brev,
l) Olas den helliges Saga, Cap. 137. Snorre, Cap. l52.
O) Olas den helliges Saga, Cap. l4·1. Skjorte, Cap. 158. Fagr«sk., Cap. 113»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
