- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
726

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

726 Otaf Haraldssom

hvori Æstrid fik den Befaling, ufortovet at efterkomme, hvad Ulf forlangte
Han-skal nu have forlangt, at hun skulde egte ham, hvilket hun heller-ikke
vovede at negte. Paa denne Maade, siges der, ,,tilsneg han sig dette Egn-
skab, og begav sig siden af Frygt for Knuts Hevn over til Sverige, hvor
han gjorde fælles Sag med Nigets Fiender, og foreslog Anund og Olaf
at angribe, hiin Skaane til Lands, denne Sjlrland til Vands, idet han og-
saa selv kom med en Flaade fra Svrrige. Men Bonden Haakon afSta·n-
geby, Kongens troTilhrrnger, skal have skyndt sig over til England, og un-
derrettet Knut om den truende Fare, hvorfor Kongen lonnede «ham med
tvende Bols Jord i Skaane 1)«. Hvad der her fortælles om Ulfs Gifter-
maal med Æstrid, er baade i og for sig usandsynligt, og strider desuden
mod Tidsregningen, da vi have seet, at Ulf allerede maa have været sgisft
for 1018, i hvilket Aar hans Søn Sven efter al Sandsynlighed var sod·
Men man erfarer dog ogsaa heraf,"at Ulf ved et forfalsket eller idetmindste
i svigagtig Hensigt erhvervet Brev tilvendte sig Herredømmet i Danmark.
Det var maaskee ikke udelukkende Herskesyge, der bestemte Ulf til denne Hand-
ling. At Hovdingerne i Danmark vare misfornvjede med Knuts Fravæ-
relse, saaledes som han selv sagde paa Viborg Thing, uden at de tilstede-
værende modsagde ham, kan neppe betvivles· Knut havde gjort England til
sit fornemste Land, og Erobringen af England, for hvilken Danerne havde
ofret Liv og Blod, havde saaledes kun baaret.den Frugt, at Danmark var
England underdanigt, ikke omvendt2). Ulf, Styrbjorns og Thyres Søn-
neson, havde desuden ej alene nedarvede Fordringer vaa Danmark-3 Trom-
men som Herre til Jomsborg og som misfornojet Tronpreetendent var han
selvskreven Nepl«æse11tant for det national-danske Parti, hvis Tilværelse lige
siden Gorm den gamles og Harald Gormssvns Tid er umiskjendelig, hvis
Kjerne engang dannedes af Iomsvikingerne, eller rettere af de skaanske og
bornholmske vadinge-·Ætter, og som altid synes at have staaet i en, snart
sterkere, snart svagere, Ovposition mod de reen-nokdiske eller nordifk-danske
Konger af Lodbroks Æt, undtagen naar de, som Tilfældet var med Harald
Gormssvn, selv søgte sin Støtte isdet nationale Parti 3). At UlfJarl un-
der disse Omstændigheder indlod sig i Forbindelse med de forbundne Kon-
ger, af hvilke Sviakongen endog var nær beslægtet med ham, er saa rime-
ligt, at vi endog maatte antage det, om det end ikke udtrykkeligen berettedes
afSaro og bekræftedes af de engelske Annalister, der synes at have faaet baade
denne og andre Beretninger om Begivenhederne under Kong Knuts Regjering

l) Salto, S. 516, 517·
-) Se ovf. S. 672.
I) Se ovfo So 66, 97, 1090

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free