Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
736 Otaf Hakacdsjcrn
der ej kan have været langt fra det -nuværende Karlskrona l). Her laa
Kongerne om Natten. Sviarne vare imidlertid blevne kjede af den langva-
rige Leding, og en stor Deel af dem sneg sig derfor bort i Mørket, og
drog ostover, for saa snart som muligt at komme hjem.- Da det blev lyst
om Morgenen, og Kong Anund merkede denne store Afgang, lod han blæse
til Huusthing og hele Hæren gik paa Land. Her forestillede han Kong
Olaf, at da de med den store Flaade, som de om Sommeren havde hast,
alene havde vundet en Deel Bytte, men intet Stykke Land, var der ingen
Diitnelighed for, at de nu, med saa meget mindre Styrke, kunde udføre no-
gen Bedrift, hvorved de vilde indlægge sig Hæder; han selv havde om Som-
meren haft halvfjerdehundrede (480) Skibe, og af dem var der nu kun
hundrede (120) tilbage. Disse med de 60, som Kong Olaf havde, vare
ikke tilstrækkelige til at modstaa Knuts Overmagt. Han soreslog derfor Olnf
at følge ham hjem til Sverige, og’ tage Vinterophold i hans Rige og paa
hans Bekostning, hvis-han ikke foretrak at drage til Lands gjennem Sverige
hjem til Morge. Olaf takkede ham for Tilbudet, men meente dog, at lige-
som han selv fra forst as havde haft halvfjerdehundrede Skibe, men fundet
sig bedst tjent med alene at beholde 60 af de bedst udrustede og bemandede,
saaledes antog han at det ogsaa var den bedste Deel af den svenske Flaade,
der var bleven tilbage, og at man med denne samlede Styrke nok kunde
ligge ude den hele Vinter paa de gamle Hærkongers Viis. Knut vilde da
enten for-følge dem, i hvilket Tilfælde de kunde trætte sig tilbage ostefter, og
vilde da snart faa Forstærkning eller han vilde vende om og lægge ind i
Havn, i hvilket Tilfælde ogsaa hans Ledingsfolk snart vilde længes hjem og
adsprede sig: naar man da angreb ham, vilde der være Udsigt til at over-
vinde ham. Dette Forslag fandt Bifald, og der blev efter Olafs Raad
sendt Speidere for at erfare, hvad Knut tog sig for. Denne havde ligeledes
paa sin Side ladet holde Oje med de forbundne Kongers Bevægelsen Da
han erfarede, at en stor Deel af deres Flaade var dragen bort, og at der
saaledes ingen Nimelighed var sor, at de vilde opyebie noget nyt Slag, fandt
han det ufornodent at forfølge dem, men vendte tilbage til Sjæland, og lod
sin Flaade lægge sig i Oresund, deels ved den sjælandske, deels ved den
skaanske Kyst, medens han selv med et stort Følge Dagen før Mikkelsmesse
l) Barvik eller Bardvik, som det ogsaa skriver-, have flere antaget for at være
Varesund i Gryts Sogn i Hammerkinds Hered i Østergotland, der danner
Jndlobet saavel til Norrkoping som til Soderkoping Men da det siden (i«
Cap. 155, Snorre, Cap. 168) udtrykkeligt heder, at Olaf fra Barvik lod sine
Skive flytte »oster til Kalmar«, ligesom det ogsaa sees at have ligget omtrent
en Dags Sejlads fra Helgeaa, maa det nødvendigviis søges omtrent midtvejs
mellem denne og Kalmar, altsaa i det ostlige Vleking. Strax vestenfor Karls-
krona er der en Gaard ved Navn Baraakra ved en Vigz maaskee denne Vig
er Barvik (se Munthes Anmcerkning til Ualls S·norre, l. S. M).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
