Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738 Ocaf Harardsssm
Da Kongerne Olaf og Anund sik høre, at Knut havde«lagt sig iØre-
sund med sin Hær, holdt de atter Huusthing for at raadslaa. Olaf
sagde at det var gaaet aldeles som han gjettede, nemlig at Knut ikke
længe vilde blive liggende i Helgeaa, og at det derfor nu alene kom an
paa at være udholdende og tilbringe Hosten ombord paa Skibene, for at
ogsaa den anden Deel af hans Gjerning skulde gaa i Opfyldelse, nemlig at
Knuts Flaade for en stor Deel vilde opløse sig, og han selv kun beholde et
ubetydeligt Antal Skive tilbage, hvormed han neppe vilde kunne modstaa et
Angreb af den forenede dorsk-svenske Herr. Men Sviarne vecgrede sig alde-
les ved at oppebie Frosten og Vintren, om end Notdmcendene havde tht
dertil. Disse, sagde de, kjendte ikke til, hvilke Islag der ofte kunde danne
sig paa den svenske Kyst, saa at ikke sjalden hele Havet fros. Selv vilde
de nu hjem og ikke længer ligge ude. De talte saa heftigt i Munden paa
hinanden, og viste sig saa utaalmodige, at Kong Anund ikke vovede andet
end at give efter, og virkelig drog bort med hele sin Flaade. Olaf blev en
Tidlang liggende tilbage, idet han oftere havde Sammenkomster og Naad-
slagninger med sine fornemste Hovdinger, om hvad der under disse Omstæn-
digheder var at gjort-. Hans Stilling var niislignok Han befandt sig langt
fra sit Rige, hvor Stemningen ingenlunde var ham god, og hvor Udsendin-
ger fra Knut allerede bearbeidede Folket, medens Vejen derhen var sper-
ret for hans Flaade. Endogsaa i den Hær, der omgav ham, indfandt der
sig hemmelige Udsendinger fra Knut, der gave sig iTale med mange, tilbode
dem Penge og gave dem de bedste Løfter i Knuts Navn, og sogte paa alle
Maader at forlede dem til Frafald, hvilket ogsaa for en stor Deel lykkedes-
skjont de, der saaledes havde ladet sig forføre, endnu ikke aabenbart lagde
deres Sindelag for Dagen, men indskrænkede sig til, under de Naadslag-
ninger, der holdtes, at sige snart et, snart et andet, og modsertte sig de as
Olaf og hans paalidelige Venner fremsatte Forslag, saa at man ikke kunde
komme til nogen Enighed En Nat herndte det sig, at alle de Fanger, som
for at søge Befkyttelse hos sine Medrenefrcenderz han maa endog efter sin Mor-
moder Sigrid have haftBesiddelser i Sverige, nemlig en Deel af den saakaldte
Sigridlev, hvoraf meget i det 13de Aarhundrede tilharte hans 2C«Uing Valde-
mar ll, se dennes Jordebog i Langebeks See-. ree. Dem. Vll. S. 529. I
Harald Sig. Saga, Cav. 26", staar ogsaa, at da Magnus den gode efter Har-
deknuts Død var bleven Konge i Danmark, kom Sven Ulfslen til ham fra
Gautland: det siges udtrykkeligt at han havde opholdt sig hos Anund og ingen
Erstatning havde faaet af Knut den mægtige for Faderens Død, hvilket neppe
kan forstaaes anderledes end at Sven efter Ulfs Drab havde flygtet til Sve-
rige. Ogsaa Mag. Adam (ll. 7l) fortæller at Sven Ulfsson i 12Aar opholdt
sig i Krigstjeneste hos Anund (altsaa maaskee fra 1027—39) og derfra reiste til
England. Saro, S. "524, fortæller Anledningen til Ulfs Drab saaledes, at han
ved et Gilde i Roeskilde i Drukkenskab sang Smerdeviser over Knuts Uheld i
Helgeaa, og at Kongen derfor lod ham dræbe, do’g ej iKirken, men ved Bordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
