- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
746

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

746 Olaf Haraldssøn.

»Jkke beder jeg om Fred«, sagde Grjotgard, og løb i det samme ud med
Skjoldet over Hovedet og draget Sverd i Haanden. Det var-hans Hen-
sigt, at gjennembore Kongen, men da det endnu ikke var ret lyst, og han
derfor ikke saa tydeligt, traf han Arnbjørn Arnessom som faldt død ned
paa Stedet. Grjotgard blev ogsaa strax dræbt tilligemed største Delen af
hans Flok. Efter disse Begivenheder vendte Kongen tilbage til Viken. Op-
holdet paa Oplandene kunde ej længer være ham behageligt, ja neppe en-
gang sikkert l). -

Omtrent paa samme Tid tog ogsaa Haarek i Tbjotta Masken af, ide
han begyndte med at tage Hevn for den Forhaanelse, hans Huuskarle havde
lidt af Aasmund Grankellsson Hans tyvesaedede Skib laa sejlfatrdigt uden-
for Gaarden, og han foregav at han vilde til Throndhjem Men en Aften
om Vaaren gik han ombord med sine Huuskarle, til et Antal af henved 80
Mand. De roede hele Natten, og kom om Morgenen til den gamle Gran-
kells Huus. De omringede og satte Ild paa det. Grankell selv, og de fleste
paa Gaarden, brandt inde; kun faa kom ud, og bleve strax dræbte. J alt
omkom der tredive Mand. Derpaa vendte Haarek tilbage kil Thjotta, og
blev siddende hjemme i Rolighed. Aasmund Grankellssøn, den nærmeste til
at hevne denne Udaad, og den eneste, der havde Magt og Mod dertil, var
nede hos Kongen, og kunde saaledes intet foretage sig mod Haaret. Af de
øvrige Haalogalændinger var der ingen, som vovede eller vel endog skjøttede
om at kræve Haarek til Regnskab; selv bød han heller ingen; Bod. Han,
saa vel som de øvrige frafaldne, ventede nu alene paa Kong Knuts Komme.

77. Knut den mægtige-3 Tog til Morgen Landet under-kaster sig ham.

Tiden hertil var ikke længer fjern. Knut rustede sig paa det ivrigste,
for at gjøre et Tog til Norge og optræde med saadan Vtrlde, at han strax
og uden Sverdslag kunde fuldende Landets Underkastelse, hvilken han allerede
saa godt havde forberedt ved sine Bestikkelser. Vi have ovenfor seet, at han
ej nojede sig med den Herr-, som han allerede om Sommeren 1027 havde
bragt sammen i Danmark, men at han om Hosten efter endt Felttog vendte
tilbage til England for at gjøre nye lldrustninger, medens de øvrige Tropz
per forbleve i Danmark, og der fordeeltes i «3interkvarterer. Fra England
skal Knut om Vaaren 1028 have bragt en Flaade af ikke fwrre end 50

1) Olaf den hell. Saga, Cap. 161. Snorre, Cap. 175, 176. Den leg. Saga,
Cap. 68, omtaler dette paa en forvirret Maade. Da Olaf, heder det, i sit
Riges llte Aar merkede at Knuts Bestikkelser havde virket, lod han dræbe sire
Mænd for sine Fiender, blandt dem een, som var Systerson af Thort Hund-
en anden, ved Navn Grjotgard, der var gift med den Kone, som siden gifte
sig med Kalf Urnesson. Altsaa sorvexles her Grjotgard med Faderechlva


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free