Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 Knut den mægtige
» SighvatSkald, der var bleven tillnigeiVikenIvag som ovenfor nævnt,
en god Ven af Erling, hos hvem han havde været i Besøg og som havde
givet ham erirringer Han digtede en Flokk om Erlings Fald, hvori han
priste hans Tapperhed beklagede Aaglaks uoverlagte Daad, og berørte flere
af de enkelte Omstændigheder ved den mertelige Kamp 1).
79. Kong Olafs Flitgt·
Erlings Sonner vare paa denne Tid deels nord i Throndhjem hos
Haakon Iarl, deels i Hordaland eller inde i Fjordene, for at samle Folk.
Men da de fik deres Faders Død at vide, skyndte de sig hjem 2), og paa
samme Tid samlede der sig, ved den blotte Efterretning om Drabet, hern-
lystne Skarer baade fra Agder, Nogaland og Hordaland Thi eftersom Ef-
terretningen gik nordefter, blev der strax Folke-Oplob, saa at Olaf ingen-
steds kunde komme i Land, fordi han overalt truedes af en opbragt og
hevnlysten Bondehær. Disse Flokke sluttede sig til Olafs Forfølgere efter-
som de droge frem 3), og Eriings Sønner og Frirnder fort-sandt saaledes en
betvdeligFlaade, med hvilken de kunde ile efter Kongen. Denne fortsatte sin Fart,
indtilhan kinnnordenomStad hvor han lagdeind til·«Heroerne. Her fik han vide,
at Haakon Jarl havde en stor Herr samlet indeiThrondhjem, og at det saaledes
ej var at tænke paa at begive sig did. Tilbage kunde han heller ikke komme.
s O
med enkelte Forkartuinger« Afvigelserne ere dog hojst ubetydeligt-, den største
er at Skibenes Antal angives forskjelligt, Olafs til 3 og Eriings til ll, men
muligt er det ogsaa, at flere af Olafs Skibe under Farten vare komne fra
ham. Det heder i den historiske Olafs Saga, at Kongen, strar efter at
Erting havde svaret: ondvekdir o. s. v., sagde: »Vil du gaa mig tilHaande«,
hvortil Erting strax svarede Ja. Efter den legendariske Saga gjorde Olaf
ham dette Spørgsmaal, eller rettere det dermed eenstydende, om han vilde
sverge ham Troskabs-Ed, først efter at Erling havde kastet Vaabnene fra sig
og Olaf havde ridset ham med Oxem Denne siger ogsaa, at Aaslak under
Kongens Samtale med Erling befandt sig forud i Skibet, og at han først
dræbte Erling, da man skulde gaa fra dette Skib og over paa Kongens. Den
lader Kongen ogsaa udtrykkelig tilføie sit Udraab «Nu hug du Norge af min
Haand-« de Ord: ,,Erling vilde ej have sveget mig 3die Gang, og ej vilde
jeg have behøvet at forlade mit Rige, om han vilde vcere mig tro«. Vi have
ovenfor fremstillet Begivenheden saaledes, som det ved Sammenstilliug af begge
Beretninger syntes rimeligst.
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 169, Snorre, Cap. 186. Det er vel især ·paa
Sighvats Kvad, at Beretningen om Eriings Død grunder sig.
2) Dette siges vel ikke udtrykkeligt, men det heder dog, at de stillede sig i Spid-
sen for de Skarer, der siden samlede sig efter Opbudet· Altsaa maa de, eller
i det mindste de nærmeste af dem, have gjort et kort Beng iHjemmetz det var
ogsaa at vente, at de vilde være tilstede ved Faderens Begravelse.
3) Fagrskinna, Cap. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
