- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
762

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

762 Knut den mægtige.

skal det have været her, efter en anden noget tidligere, at Olaf sik fat Paa
tre«af Knuts Agenter, der rejste om for at bestikke Lendermirndene Hans
Mænd navnligen Nagnvald Brusesson, skal have bedet ham tage Pengene
fra dem og dræbe dem, men Olaf skal have ladet dem fare i Fred med de
1nerkeligeOrd: »jeg erkjender selv, at jeg i mangt og meget har styret dette
Rige med Haardhed og Voldsomhed, og ikke med Ret; vi lode refse de
Forbrydelser, der skede mod Guds Lov, men hvad der nu er skeet mod os,

under hans Banner ved Stiklestad Saaledes erfarer man af den historiske
Saga, at Dag Ringe-saa først stødte tilOlaf efter hans Tilbagekomst fra Rus-
land. Rigtignok lader den legendariske Saga (Cap. 80 og 86) Dag ledsage
Olas fra Rusland til Sverige, men i alle Fald kan han og Faderen ej have
sluttet sig til Olaf, førend efter at denne var kommen ind i Vermeland eller
Gautland, hvor de siden Rings Forjagelse 1017 opholdt sig. Derfor tilfojer
Flatobogen ,,:i Gauilnneli««. At Ring selv fulgte ham, er ellers usandsynligt« og
man maa formode at den ældste Afskriver har lcest Dage Ringe i Stedet for
Dage Ringssunz der var heller ikke nogen Rimelighed i at sætte Sønnens
Navn foran Faderens. Ved Gudrod og Halfdan, hvilke Flatobogen udelader,
forstaar den legendariske Saga vistnok Guthorm og HalsdamOlafs Halvhrodre,
men det forholder sig neppe saa, at de fulgte hamz i alle Fald have de vist
ikke fulgt ham længer end til den svenske Grændse. Thorleiserne ere, som man
af Flatobogen seer, de to forhen nervntez at de virkelig ledsagede Olaf, saavel
herfsom tidligere i Valdalen, er rimeligt nok. Man kjender for Resten ikke
videre til dem, lige laa lidt som til Islcendingerne Einar og Thord, der næv-
nes baade i Flatobogen og den legendariske Sagas tvende Haandfkrifter.
Uaslak og Helge, som kun nævnes i de legendarifke Sagaers Liste, kjendes ikke,
med mindre 2l«aslak skulde vare den samme, som den legendariske Saga siden
i Cap. 86 omtaler under Navnet Aaslak af Fitje, hvilken dog igjen synes at
voere deu samme som Uaslak Fitjaskalle, og da denne allerede var dræbt ved
Vorgund, er hans Nnviielse her følgelig urigtig. At Finn Haareksson, skjønt
hans Fader stod paa Oprorernes Parti, dog fulgte Olaf, er i sig selv ikke
ufandsynligere end at KalfArnesson stod paa hines, men hans Brødre paa Kon-
gens Side. Finn maa have voeret i Sverige eller have hast Forbindelser, ja
maaskee endog nedsat sig der, da vi siden erfare, at hans Søn Haakons Dat-
ter Ulfhild blev gift først med den danske Konge Nikolaus, siden med den svenske
Konge Jnge Hallsteinsson, (denne Konge burde for øvrigt vcere omvendt) og
endelig med den svenske Konge Sverke Kolssøn. (Fagrskinna, Cap. 145,
Snorre, Harald Sigurdssons Saga, Cap. 102). Navnet Ulfhild tyder paa
en Opkatdelse efter Olafs Æt, og saaledes paa et venskabeligt Forhold til
denne. Finn havde desuden Frcender i Sverige, da Eyvind Skaldespilders
Broderdatter, og følgelig Haareks Shskendebarn Aastrid, var gift med Magn-
vald gamle, og maaskee siden med Kong Emund gamle, samt Moder tilSteim
kell, der siden blev Konge i Sverige. (Olaf den helliges Saga, Cap. l). Egil
Hallsions og Toves Navne ere hentede fra Legenden om disse to Mænd, se ovenfor
S. 737. Thord digre, Einars Systersøn, omtales ej andensteds. Thorstein
Ragnhildssen forekommer i den legendariske Beretning om Thorarin Nefjulfs-
son, Fos·mn. s. V. 315· Giosur Gullbraa, Hovgardarevs Fostersøn, om-
tales siden i den historiske Saga som Deeltager i Stiklestadslaget, hvor han
faldt. I den legendariske Saga Cap. 85, 90, kaldes han Gissur svarte.
Denne nævnes igjen i den historiske Saga, Cap. ·70, 7l, 72, som en af Skal-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free