Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermeendenes Herredømme. 773
med dig; du skal nhde den Mang, som du er fod til,· nemlig at være
Lendermand, men du skal faa store Vejtsler og staa saa meget hojere end de
andre Lendermaend,. som du selv er en dygtigere Mand end de«. Om Einar
ikke tidligere havde faaet Ojnene opladte, fik han dem nu. Hvad han
forhen maaskee kun havde en dunkel Anelse om, stod nu klart for ham, nem-
lig at Knut havde skuffet ham med tomme Lofter. Men herved var nu for
det første intet at gjøre, og af Knut var der heller ikke mere at vente. Der-
for beredte han sig til at rejse hjem igjen, uden at spilde flere Ord paa
ham. Men da han imidlertid havde erfaret, at man maaskee i Løbet af
Sommer-en kunde vente et Besøg af Olaf i Morge, hvor det i saa Fald ej
vilde blive fredeligt for ham, der formedelst sin Stilling ikke vel kunde und-
gaa at tage et bestemt Parti, hvor nødigt han endog nu rimeligviis vilde,
, besluttede han at drage sin Nejse iLangdrag saa meget som muligt. Terfor
kom han heller ikke hjem, førend Sommeren var forvi, med alle dens store,
og for Norge saa skjetmesvangre Begivenheder Men Olaf sik derved en
mægtig Fjende mindre. ·
Det Afslag, Einar sik, og som upaatvivleligt strax rhgtedes i Morge,
har maaskee for det første beroliget Kalf, og bekræftet ham i hans Hengi-
venhed for Knut. Haalogalands -Høvdinger, Thore Hund i Bjarko og
Haarek i Thjotta, vare ligeledes meget ivrige for at gjore alle Forberedel-
ser til at give Olaf en varm Modtagelse, om han skulde tænke paa at
komme tilbage til Landet; men rigtignok synes de mere at have haft deres
egne end Knuts Interesser for Ojne· Thore havde i disse to Aar besør-
get Finnefærden, og hver af disse to Vintre (lll28—29 og 1029—:·30)
opholdt sig længe paa Fjeldet for at underhandle og tjobslaa med Finnerne,
hvorved han havde vundet stor Fordeel. Han havde ladet sig gjore tolv
Neenskindskofter, og, sont det heder·, med saa megen Trolddotnsktnn·t, at in-
gen Vaaben bed paa dem, og at de vare langt mere uigjennemtrcengelige, end
en Ningbrynje: en Egenskab, der dog ikke behøver at forklares ved Trold-
domskunst, men alene ved Hudens Sejghed og Maaden, hvorpaa den var
beredet. Der siges ej, hvor langt Thore drog østover i Finmarken. Vi
have seet at en af hans Formænd, Thorolf Kveldulfssøn, kom lige til Fin-
land 1). Men om Thore ej kom saa langt, er det dog hojst rimeligt, at
han kom i Berorelse med omstrejfende Kareler, eller med Kulvinger fra
Gardarike, der kunde meddele ham Nygter om, atOlaf tænkte paa at gjeste
Rorge igjen. Thi om Vaaren, da han kom tilbage fra Finnmrken, gjorde
han sit Langskib sejlfærdigt, besatte det med sine .Lmuskarle, udbod Leding
over hele det nordligste Thingdisirikt paa Haalogaland, og samlede derved
en stor Skare, med·hvilken han drog shdejter. Ligeledes samlede Haarek
1) Se. ovenfor 1ste B. S. 487.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
