Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf ordner fin Har. 783
den vensire Floj skulde dannes af alle de Folk, Sviakongen havde skaffet,
saa vel som alle de, der senere paa Toget gjennem Sverige havde sluttet sig
til Herren; denne Floj skulde have det tredie Merke. Kongen bed, at man
furst skulde ordne sig i mindre Svejter eller Flokke, saaledes at Frwnder og
Bekjendte holdt sig sammen, eftersom det var sandsynligst, at den ene da un-
derstøttede den anden bedst; naar disse Svejter vare dannede, skulde de siden
ordnes i Fvlkinger, thi da vilde enhver bedst kunne kjende sin Plads og
skjønne, om han var kommen bort fra det Merke, han skulde folge. Som
Felttegn skulde et hvidt Kors l) males paa enhvers Hjelm og Skjold, og
naar man kom i Slaget, skulde alle have Feltraabet: »Frem, Frem, Kriti-
meend, Korsmcend, Kongsmcend". Hvis Fienden havde flere Folk, maatte
Fvlkingerne udstrækkes, om de end bleve tynde, for atman ej skulde blive
omgaaet Den nu foreskrevne Orden skulde herefter stedse iagttages paa Mar-
srhen, og Dag og Nat skulde man være fuldt bevaehnet, for at kunne vcrre
slagfeerdig hvor som helst manstodte paa Bondeharen. Hvor denne var,
vidste man endnu ikke nøie Det skal have været Kongens Hensigt, at op-
pebie den paa Levanger, hvis- han ikke tidligere mødte den 2).
l) At Felttegnet (lset«lsuml) just skulde være iKorsform, nævnes ikke udtrykkeligt,
men deels ligger det i Venavnelien «Korsmcend«, der optoges i Feltraabet,
. deels deraf, at Olaer Skjold siden i Cap. 199 omtales som hvidt med et gyl-
s dent Kors. Dertil kommer, at paa et gammelt norskt Maleri maaskee fra det
13de Aarhundrede-, der fremstiller Olafs Fald, og som nu opbevares i Oldsags-
museet inobenhavn, er netop Korset anbragt paa de kongelige Krigeres
Hjelme og Skjold-e.
2) Dette synes at vare Meningen af hvad Fostbr. Saga, Cap. 46, siger: atKon-
gen gjorde sig rede tidligt om Morgenen, og ville bide ,,lids slog-«’ rettere tids-
ins d. e. houda—ljdsins lBondehcerenJ paa Levanger, (i Udg. Silanga læs Lis-
angra). I den legend. Saga, saa vel som i Flatobogem fortalles flere Hevn-
delser, Olaf paa Vejen skal have haft, men som alle ere saa usandsynlige, at
vi her have udeladt dem. Saaledes hedeu det (den legend. Saga, Cap. 82,
Forma. S. V. 197j at Kalf Arnesson selv femte mødte Kongen allerede paa
Grændsefjeldene mellem Jemteland og Verdalen, og sagte at indbilde ham, at
han meente det godt med ham, men at Finn Arnesson fraraadede Kongen at
soette Lid til hans Ord, og vilde endog have ham greben cg dræbt, hvilket dog
Kongen ej vilde tillade. Derncest heder det, at Kongen red paa en hvid Hest
— om Dagen, og at Hesten snuvlede, men at Kongen, udraabende Ordsproget
9bfsnn skal til batuadak« (der skal ondt til for det gode kommer) forbandt He-
stens Fod, som kort efter fandtes lagt. Derefter skal Kongen, som fandt det
varmt om Dagen, have forlangt et Bæger Vand; da han sik det, og havde leest
Velsignelsen over det (Flatobogen lader Bistoppen lceie Velsignelien) smagte
han paa det, men merkede at det var sl; da rakte han det fra sig, idet han
sagde at han ej vilde drikke Ol, dg bad om Vand i Stedet. Han fik et nyt
Bæger Vand, men efter Velsignelsen befandtes det at vare Mjodz» et tredie
Borgere Vand fandtes forvandlet til Viin, og da sagde Biskoppen, at han skulde
drikke det, da den, som gav det, havde Ret dertil, og at dette var et mate-
» ligt Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
